Morsing ansætter to kommunikationskonsulenter

Begge skal arbejde med it, livsstil og FMCG.

Mikkel Salgaard Bendtsen og Sune Sparre starter begge som kommunikationskonsulenter.

Mikkel Salgaard Bendtsen er uddannet cand. mag. i retorik med speciale i ledelseskommunikation fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling hos Geelmuyden.Kiese.

Mikkel Salgaard Bendtsen skal varetage kommunikations- og projektledelsesansvaret for en række af Morsings danske og internationale kunder inden for it, livsstil og FMCG.

Sune Sparre er stud. mag. i performativ kommunikation med tilvalg i innovation fra Københavns Universitet.

Sune har bred erfaring med pr og kommunikationsopgaver og har blandt andet arbejdet med intern kommunikation hos det danske spiludviklerfirma IO Interactive samt med strategisk branding hos kommunikationsbureauet Bjørnvig Relations.

Sune skal udvikle og projektlede Morsings danske og internationale kunder inden for it, livsstil og FMCG.