Navnenyt: Bjarne Spellerberg fylder 50

Læs også om nye medarbejdere hos Worth Your While Agency, Bright, Ønskeskyen, Dimension Design, Hans Just, Schibsted, Bates, Kruso, Shark & Co, Point Communications, Coop, Impact, Forca, Copus, Le Klint, WoCo, Co/Plus, OTW, Publicity, Visma, Kammeradvokaten, Tomorrow Festival, Podimo, Texta samt nyt medlem af repræsentantskabet på Designskolen Kolding og bureauprofil bliver medejer af Sport Live.

Markedsføringsøkonom til Shark&Co
Jacob Laursen er blevet ansat hos Shark&Co, efter at have været praktikant under sit markedsføringsøkonomistudie. Han har tidligere arbejdet hos JUAL og Creadin Danmark.

Head of agency til Ønskeskyen
Armin Bilalovic er blevet ansat som head of agency & enterprise sales Nordic hos Ønskeskyen. Han forlader en stilling som key account manager hos Bauer Media. Tidligere har han været ansat hos Dansk Markedsføring

Tomorrow Festival ansætter ny konsulent
Lene Tvist er blevet ansat som ny kommunikations- og marketingkonsulent hos Tomorrow Festival. Her skal hun være med til at styrke den kommende festivals tilstedeværelse på digitale kanaler, frem mod dens afholdelse den 26. og 27. august i år i Valbyparken.

Associeret partner til Point Communications
Helle Gudiksen er indtrådt som associeret partner i Point Communications. Her skal hun særligt arbejde med finansiel kommunikation og ESG-rapportering. Hun har senest været selvstændig kommunikationsrådgiver. 

Tidligere har hun været vice president i NKT med ansvar for kommunikation, marketing, bæredygtighed og public affairs, inden da var hun i 2008-2011 kommunikationskonsulent i Brødrene Hartmann.

Helle Gudiksen er uddannet cand.negot.fra Syddansk Universitetog journalist fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole.


Helle Gudiksen

Fra Danske Bank til Coop
Mette Riis er ansat som digital projektleder hos Coop i Danmark. Hun kommer fra en stilling som marketingkonsulent hos Danske Bank. 

Tidligere har hun bl.a. været project associate hose Advice og UX & content specialist hos IIH Nordic. 

Mette Riis er uddannet cand.merc.kom fra CBS.

Ny partner i Kruso
Anders Frey Birkmose er indtrådt i partnerkredsen i Kruso. Samtidig får han titel af chief information officer. Han kom til Kruso i februar 2021, hvor han blev ansat som managing director for Kruso i Aarhus. 

Anders Frey Birkmose har tidligere været partner og direktør for kundeoplevelser hos Klean, client service director hos AKQA og digital direktør hos Datagraf Communications. 


Anders Frey Birkmose

Fra Mofibo til Podimo
Louise Hansen er ansat hos Podimo. Hun kommer fra Mofibo, hvor hun har været ansat i otte år – senest som head of marketing & growth i Danmark. 

Louise Hansen er uddannet kandidat i communications and business studies fra RUC.

Ny adm. direktør til Texta
Nicolai Richardt Mortensen er ny adm. direktør hos content bureaet Texta. Han kommer fra en stilling som kontaktchef hos Superego. Tidligere har han været digital forretnings rådgiver hos Krak, hvor han rådgav virksomheder om digital markedsføring.

Nicolai Richardt Mortensen er kandidatuddannet fra Aarhus Universitet i medievidenskab.

Senior IT project manager til Impact
Cecilie Frode-Jensen er ansat som senior IT project manager hos Impact Commerce’s Salesforce Team.

Cecilie Frode-Jensen kommer med commerce-erfaring fra Magasin, hvor hun var IT project manager med ansvar for ny- og videreudvikling af den danske og svenske webshop. Hun har tidligere arbejdet som IT project manager for IT Minds og WeCode.

Cecilie Frode-Jensen er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i medieproduktion og ledelse. Derudover har hun en HD 1. del fra CBS.


Cecilie Frode-Jensen

Fra Tivoli til Forca
Katja Lohmann er ansat som chef for medlemsdialog og CRM hos Forca. Hun kommer fra Tivoli, hvor hun de seneste fem år har været head of customer experience. 

Tidligere har hun bl.a. været commercial project manager i G4S, nordic product manager marketing hos Bonnier og før det marketing manager i G4S Security Services. . 

Associate creative director til Co/Plus
Christoffer Roe-Jacobsen vender tilbage til Co/Plus, hvor han tidligere har været ansat som senior art director. Denne gang får han titel af associate creative director. Han har senest været selvstændig freelance creative director.

Tidligere har han bl.a. været associate creative director hos Sunrise og senior art director hos Liquidminds. 

Christoffer Roe-Jacobsen er uddannet bachelor i e-concept development og bachelor i digital communications and media fra KEA.

Fra Kontrapunkt til Copus
Stine Winskel er ansat som communications specialist hos Copus. Hun kommer fra Kontrapunkt, hvor hun var PR- og kommunikationsmanager. 

Tidligere har hun bl.a. været kommunikationsmedarbejder hos Muuto og tilrettelægger hos Pinapple entertainment.

Hun er uddannet kandidat i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet. 


Stine Winskel

Fra Hjaltelin Stahl til Worth Your While Agency
Tim Pashen er ansat som creative director hos det unge kreative bureau Worth Your While Agency. Han har senest været creative lead hos Hjaltelin Stahl. 

Tidligere har han bl.a. været senior copywriter hos bureauerne The Monkeys og Joy Agency i Sydney samt copywriter hos Ogilvy & Mather og BD Network i Melbourne. 


Tim Pashen

Brand manager til Hans Just
Francis Zachariae er ansat som brand manager med ansvar for Aperol Spritz i Danmark hos Hans Just. Han kommer fra L’Oréal, hvor han var category manager – haircare.

Tidligere har han bl.a. været brand manager hos DSB og SoMe manager hos Movia. 

Francis Zachariae er uddannet kandidat i international marketing & innovation management fra Syddansk Universitet.

Thomas Bigum bliver medejer af Sport Live
Thomas Bigum indtræder i Sport Live’s ejerkreds. Her skal han være med til at løfte So-Me delen af Sport Live. Thomas Bigum er ejer af Bigum&Co. Thomas Bigum kommer ligeledes til at inddrage Sport Live i sin undervisning i digital markedsføring hos Bigum&Co.


Thomas Bigum

Schibsted ansætter ny CMO
Lotte Wøldiche Præstgaard er ny CMO i Schibsted. Hun kommer fra en stilling hos Imerco, hvor hun også arbejdede som CMO. Hos Schibsted skal Lotte Wøldiche Præstgaard varetage kommunikationen, brandingen og markedsføringen af Schibsteds danske brands, DBA og Bilbasen.

Lotte Wøldiche Præstgaard er samtidig en del af Eco Clean Nordics bestyrelse.


Lotte Wøldiche Præstgaard

Marketingkoordinator til Poul Schmith/Kammeradvokaten
Michele Brock er blevet ansat som event- og marketingkoordinator hos Poul Schmith/Kammeradvokaten i deres kommunikationsafdeling. Hun kommer fra en stilling som marketing- og kommunikationsansvarlig hos EuroEyes.

Michele Brock er cand.merc.kom fra Copenhagen Business School.

Bates VMLY&R henter ny tekstforfatter
Camilla Dannevig skal fremover arbejde på Østerport, nemlig hos Bates VMLY&R som tekstforfatter. Hun har været selvstændig tekstforfatter de seneste to år.

Camilla Dannevig har en kandidatgrad i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet.


Camilla Dannevig

Fra Ferm Living til Le Klint
Katrine Hjorth-Hess
er blevet ansat som PR & communications manager hos Le Klint. Hun kommer fra en stilling som PR manager hos Ferm Living.

Tidligere har hun også arbejdet hos Inside PR og Horesta.

Katrine Hjorth-Hess er uddannet cand.ling.merc fra Copenhagen Business School.

Retur til Dimension Design
Torben Ellgaard
er blevet ansat som creative director hos Dimension Design. Han kommer fra en stilling som head of design fra Gotcha.

Tidligere havde Torben Ellgaard en kort periode hos netop Dimension Design, hvor han var i små 7 måneder.

Seniorkonsulent til Publicity
Anders Green
er blevet ansat som seniorkonsulent hos PR- og kommunikationsbureauet Publicity. Her skal Anders primært beskæftige sig med PR for virksomhedens B2B-kunder inden for blandt andet byggeri, industri og logistik.

Anders Green kommer fra en stilling som pressekonsulent i Motorstyrelsen. Derudover har han erfaring fra en stilling som kommunikationskonsulent på Aalborg Universitet samt som både reporter, souschef og digital redaktør ved Nordjyske Medier.

Anders er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole


Anders Green

Ny communication manager til Visma e-conomic
Ulrikke Koch
er blevet ansat som communication manager hos Visma E-conomic. Hun kommer fra en langvarig karriere hos Kunde&Co, hvor hun var i over 13 år. Her arbejdede først som konsulent, og senere som senior konsulent.

Ulrikke Koch er cand.comm fra Roskilde Universitet.

Bureau henter Sydbanks kommunikationschef
Louise Degn er ny seniorrådgiver hos det københavnske kommunikationsbureau Bright. Her skal hun være med til at styrke Brights service på coporate kommunikation og generelle kompetencer indenfor medierådgivning, PR og strategi. 

Louise Degn kommer fra Sydbank , hvor hun var presse- og kommunikationschef.


Louise Degn

Nyt medlem af repræsentantskabet på Designskolen Kolding
Sara Marie Alvad, kreativ direktør hos Knowit Experience, indtræder som nyt medlem af repræsentantskabet på Designskolen Kolding. Sara Marie Alvad er cand.ling.merc i virksomhedskommunikation fra Aarhus Universitet.

Project Manager til OTW Danmark
Tatianna Svane Tobiassen 
er blevet ansat som project manager hos OTW Danmark. Dermed siger hun farvel til Sunrise, hvor hun i cirka halvandet år besad samme stilling. 

Tidligere har hun også arbejdet i over 5 år som project manager hos Femmes Régionales.

Fra AMB PR til Wonderful Copenhagen
Anne Marie Barsøe er blevet ansat som senior manager hos Wonderful Copenhagen. Her skal hun blandt andet stille skarpt på den internationale markedsføring af World Capital of Architecture 2023. Tidligere har Anne Marie Barsøe arbejdet hos Gottlieb & Co, samt som head of media relations for BC Hospitality Group.

Bjarne Spellerberg bliver 50
Vi har modtaget: Den 8. april 2022 fylder direktør og partner i Boye & Spellerberg, Bjarne Spellerberg, 50 år.  Bjarne Spellerberg er kendt for skabe landsdækkende reklamer, som danskerne taler om og har tidligere stået i spidsen for Wibroe, Duckert & Partners.

Det hele startede, da Bjarne Spellerberg pitchede til sine forældre som 17-årig, og overbeviste dem om, at det var en god idé, at han flyttede væk hjemme fra Ganløse til København. Han vandt pitchen, og flyttede med sine forældres accept til byen og startede på Niels Brock Gymnasium.

Efterfølgende gik han på handelshøjskolen og fik sideløbende et job som bud på reklamebureauet J+J. Herfra tog karrieren fart og sidenhen blev Bjarne Spellerberg konsulent hos McCann Copenhagen og senere kontaktchef hos Rapp Collins. 

Mest kendt blev Bjarne Spellerberg dog fra sin tid hos det dengang førende reklamebureau Wibroe, Duckert & Partners / Peoplegroup, hvor han i løbet af fem år blev direktør og medejer. Her blev Bjarne Spellerberg beskrevet som ‘reklamebranchens kronprins’.

I 2014 stiftede Bjarne Spellerberg sit eget reklamebureau, Boye & Spellerberg, hvor han er adm. direktør og partner i dag. Derudover sidder han i bestyrelsen i brancheorganisationen Dansk Markedsføring.

Selvom Bjarne Spellerberg nu runder et halvhundrede, er han stadig drevet af at drive branchen fremad.

“Jeg synes, at vi med den voksende digitalisering de seneste år har tilsidesat kreativiteten. Vi skal som reklamefolk finde tilbage til glæden ved at skabe noget, som folk husker og taler om. Ligesom tidligere, hvor TV-reklamerne blev diskuteret hver dag i hjemmet og på arbejdspladser. Det handler om at bryde gennem støjen fra de mange kanaler,” siger Bjarne Spellerberg.

Bjarne Spellerberg har i sin karriere været strategiarkitekten bag reklame-succeser som SAS’ “Så godt som hjemme” med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, Tuborgs “Det’ en ommer!” og de igangværende Callcenter-reklamer fra Telmore og frøerne fra Danske Spil. 


Bjarne Spellerberg