Navnenyt: Digital marketing manager til Ikano Bolig

Læs også: Nyoprettet direktørstilling for marketing og dataanalyse hos Effector, Everland udvider bestyrelsen, PR- og kommunikationsrådgiver til Have Kommunikation & PR, otte forfremmelser og en ansættelse hos Obsidian Digital, og Adobe får ny EMEA-præsident.

Digital marketing manager til Ikano Bolig
Christa Grønbech Goncalves er blevet ansat som digital marketing manager hos Ikano Bolig. I den nye stilling skal hun blandt andet have fokus på virksomhedens digitale synlighed, digitale kampagner samt udvikling af website. Christa Grønbech Goncalves har bl.a. arbejdet syv år hos Aller Media som brand og campaign manager samt lige så længe hos Benjamin Media senest som produktchef. 

Christa Grønbech Goncalves har en uddannelse i e-commerce fra KEA.


Christa Grønbech Goncalves

Effector opretter direktør-stilling for marketing og dataanalyse
Kommunikationsbureauet Effector har ansat Simon Rothenborg i en nyoprettet stilling som direktør for marketing og dataanalyse. Med den nyoprettede stilling vil bureauet skabe en tættere
sammenhæng mellem kommunikation, PR, marketing og data.

Simon Rothenborg kommer fra et job som marketingchef hos Gorm’s. Han har tidligere arbejdet i bureaubranchen for bl.a. Rosenstand & Kyllebæk samt Sunrise.

Simon Rothenborg har en bachelor i reklame fra Skolen for Visuel Kommunikation.

Simon Rothenborg. Foto: Mie Hee

Everland udvider bestyrelsen
Norske Anne Marie Brady træder ind i Everlands bestyrelse. Hun skal særligt på det norske marked hjælpe med at styrke bureauets position som Skandinaviens førende consumer brandbureau.

Anne Marie Brady har tidligere været CMO for ICA Norge, SVP customer experience & strategic programs for Posten Norge samt CEO for Scandinavian Design Group. Nu er hun special advisor hos Innovasjon Norge, hvor hun blandt andet hjælper med at positionere og styrke norske virksomheder internationalt.
Anne Marie Brady

PR- og kommunikationsrådgiver til Have Kommunikation & PR
Have Kommunikation & PR har ansat Morten Hopballe som seniorrådgiver på bureauets Aarhus-kontor. Han kommer fra en stilling som PR-chef og seniorrådgiver hos PR- og kommunikationsbureauet KommPress, hvor han blandt andet har arbejdet med H.C. Andersen Festivals, VM i triathlon, Tikko, Live Culture, Albani, Royal Unibrew, Kansas, Micro Matic, 3C RETAIL, Nic. Christiansen Gruppen, landbrugsorganisationen Centrovice og Odense Sport & Event.

Tidligere var Morten Hopballe pressetalsmand for Tinderbox, ligesom han i syv år arbejdede som kommunikationsrådgiver i TV 2 Kommunikation, hvor han beskæftigede sig med corporate communication samt stod bag en bred vifte af programlanceringer. Desuden har han i syv år drevet sit eget PR- og kommunikationsbureau.


Morten Hopballe

Otte forfremmelser og en ansættelse hos Obsidian Digital
Obsidian Digital har foretaget en række forfremmelser. Det drejer sig om følgende forfremmelser fra associeret konsulent til konsulent:

Anika Camilla Karlsen, der kom til det digitale bureau i oktober 2021. Før det var hun hos Elgiganten. Anika Camilla Karlsen har en master i kultur, kommunikation og globalisering fra Aalborg Universitet.


Anika Camilla Karlsen

Jesse Johansen, der kom til Obsidian Digital i september 2021. Før det var han SoMe specialist hos Webto. Jesse Johansen har en professionsbachelor i digital konceptudvikling fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.


Jesse Johansen

Daniel Boysen Yardy, der kom til Obsidian Digital i februar 2022. Før det var han salgsansvarlig hos Elgiganten i en længere årrække, og han har tidligere været marketing manager hos Vaekst. Daniel Boysen Yardy har en professionsbachelor i international sales & marketing management fra Copenhagen Business Academy.


Daniel Boysen Yardy

Brice Maniranzi, der kom til bureauet i december 2021. Før det var han digital marketingkonsulent hos Krak.


Brice Maniranzi

Jakob Museth Rafn, der kom til Obsidian digital i februar 2022. Før det var han i praktik som paid social hos Admill. Jakob Museth Rafn har en professionsbachelor i E-handel fra Erhvervsakademi Aarhus.


Jakob Museth Rafn

Ana Keleman forfremmes fra social media specialist til social team lead i Obsidians afdeling i Banja Luka, Bosnien Herzegovina. Hun kom til bureauet i juli 2021. Før det var hun underviser på Banja Luka Universitet. Ana Keleman har en master i psykologi fra Banja Luka Universitet.


Ana Keleman

Milana Radisic forfremmes fra social media analyst til social media specialist. Hun blev ansat hos Obsidian Digital i Banja Luka i september 2021. Milana Radisic har en bachelor i økonomi.


Milana Radisic

Christian Toftegaard forfremmes fra senior konsulent til social team lead i København. Han kom til Obsidian Digital i april 2021. Før det var han i godt fem år hos Compass Human Resources, senest som digital marketing manager. Christian Toftegaard er kandidat i international business communication fra CBS.


Christian Toftegaard

Samtidig er Sebastian Daugaard Halkjær ansat som konsulent. Han har været projektkoordinator hos BrandOut samt i praktik hos Kompan og Syddansk Universitet. Sebastian Daugaard Halkjær er kandidat i brand management & marketing communication.


Sebastian Daugaard Halkjær

Adobe får ny EMEA-præsident
Efter seks år hos Adobe er Luc Dammann tiltrådt som ny EMEA-præsident med ansvar for at styrke og vækste forretningsområderne digital experience (DX) og digital media for enterprise (DME) i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika). 

I sin nye rolle som EMEA-præsident får Luc Dammann til opgave at accelerere eksisterende og nye Adobe-kunder i EMEA-regionens digitale transformation, herunder skræddersyede datadrevene kundeoplevelser på tværs af platforme via Adobes cloud-løsninger som Adobe Experience Cloud, Adobe Creative Cloud og Adobe Document Cloud.

I sit tidligere virke hos Adobe har Luc Dammann haft sin daglige gang som VP og managing director med ansvar for det vesteuropæiske marked. Han har blandt andet stået i spidsen for kunder som Real Madrid, Prada, Accor og Stellantis. 

Adobe har for nyligt udvidet sin tilstedeværelse i Europa, Mellemøsten og Afrika med blandt andet 26 nye lokale kontorer på tværs af Europa. 


Luc Dammann