Navnenyt: Energivirksomhed ansætter ansvarlig for koncernmarketing

Læs også: Bureaustifter tilbage i førersædet. Mediabureauprofil til Publicis. Associeret partner til Geelmuyden Kiese. CCO til Salling Group. To nye roller til Merkle-stifter. SEO-chef til Orchestra. Marketing manager til Hyundai Danmark. CRM-chef til Lindhardt og Ringhof. Client director skal lede ny afdeling hos Brandhouse.

Energivirksomhed ansætter ansvarlig for koncernmarketing

Kredsløb (tidligere AffaldVarme Aarhus) har ansat Anja Tønning til at stå i spidsen for koncernens marketing, informationskampagner og kundevendte kommunikation. Hun bliver en del af ledelsen og får titel af leder for marketing.

Hun får til opgave at effektivisere koncernens kampagner og budskaber i relation til fremtidens forsyning.

Anja Tønning kommer fra et job som digital marketing agency director hos Salling, hvor hun havde ansvaret for digital markedsføring på tværs af koncernens platforme.

Tidligere har hun bl.a. været chefrådgiver på bureauet Campfire & Co.

Anja Tønning

Bureaustifter tilbage i førersædet

Mikael Rodkjær, der stiftede Rodkjær Event for godt 25 år siden, vender tilbage som majoritetsaktionær og adm. direktør i firmaet. Det sker i forbindelse med, at First Chair Holding, der i en årrække har ejet 60 pct. af aktierne, har solgt sine interesser i selskabet til Rodkjær Event. Mikael Rodkjær bliver derfor igen bestemmende aktionær via sin aktiepost på 40 pct.

Mikael Rodkjær

Den hidtidige adm. direktør, Søren Vestergaard, køber 20 pct. af bureauet og indtræder fremover i en rolle som projektansvarlig og arbejdende bestyrelsesmedlem. Samtidig bevarer Søren Vestergaard sin tilknytning til First Chair Group, hvor han er CEO i First Chair Studios, ligesom han er medejer og direktør i boligadministrationsselskabet Boliq.

Mediabureauprofil til Publicis Groupe Danmark

Publicis Groupe Danmark har ansat Anders Laursen som chief media officer. Han indtræder i ledergruppen og får ansvaret for at lede og udvikle Publicis Media Danmarks P&L (profit & loss) og skal have fokus på at videreudvikle Publicis’ integrerede tilgang til medier, data, kreativitet og teknologi mhp. løsninger til kunderne.

Anders Laursen kommer senest fra OMD, hvor han havde et nordisk ansvar for bl.a. McDonald’s. Han har tidligere haft ledende roller hos MediaCom, Carat, Berlingske Media og MEC.

Anders Laursen

Associeret partner til Geelmuyden Kiese

Michael Svane bliver associeret partner i Geelmuyden Kiese. Michael Svane kommer med godt 30 års erfaring fra transportsektoren, og har blandt andet været branchedirektør for DI Transport i 14 år.

Tilknytningen af Michael Svane som associeret partner er første skridt i retningen af at tilknytte en række erfarne rådgivere til Geelmuyden Kiese Danmark, som skal bistå kunder med politisk og strategisk rådgivning.

CCO til Salling Group

Heidi Wase Skovhus meldte forleden ud, at hun stoppede som CEO hos Wibroe, Duckert & Partners efter knap 12 år. I stedet for skal hun fra 1. august 2025 som chief customer officer hos Salling Group lede en ny afdeling, der samler kundefokus gennem gruppebranding, digital markedsføring, market intelligence og loyalitetsprogrammer samt binder aktiviteterne i marketingafdelingerne i kæderne sammen.

Heidi Skovhus

To nye roller til Merkle-stifter

Martin Bochineck har fået to nye roller efter at han for et år siden forlod Merkle, som han omkring 25 år før selv havde stiftet under navnet Magnetix.
Han er dels blevet bestyrelsesmedlem hos IIH Nordic og så er han også indtrådt som bestyrelsesformand i bureauet The Garden, som drives af de to tidligere Merkle-direktører, Jimmi Eriksen og Nicholai Reinseth.

Martin Bochineck

SEO-chef til Orchestra

Alexandra Maria Munk er ansat som head of SEO hos mediabureauet Orchestra. Hun kommer fra OMG, hvor hun var ansat i Transact-teamet. Tidligere har hun bl.a. været ansat hos GroupM og No Zebra.

Alexandra Maria Munk

Marketing manager til Hyundai Danmark

Sascha Bønnelycke er ansat som marketing manager for Hyundai Danmark hos Nic. Christiansen Gruppen i Kolding.

Hun kommer fra en interim stilling som marketingansvarlig hos Unico Leasing og har tidligere bl.a. været kommerciel direktør i WeMarket.

Sascha Bønnelycke

CRM-chef til Lindhardt og Ringhof

Signe Ørvad er ansat som chef for CRM og digital marketing hos forlaget Lindhardt og Ringhof.

Hun kommer fra Twoday, hvor hun var senior digital marketing specialist. Tidligere har hun bl.a. været ansat som digital marketing manager i Nordsense og på bureauet Impact som senior digital marketing konsulent.

Signe Ørvad

Client director skal lede ny afdeling hos Brandhouse

Marie Vagn-Hansen skal stå i spidsen for en ny SoMe-afdeling hos Brandhouse. Hun får titel af client director og afdelingschef.
Marie Vagn-Hansen kommer fra FiveMe Management, hvor hun var senior influencer marketing advisor. Før det var hun i en årrække kreativ chef i og medejer af Homey Media.

Marie Vagn-Hansen