&Co. Public Relations ansætter rådgiver
NoA | &Co. Public Relations har ansat Lukas Vinum som rådgiver. Han kommer fra Help Agency, hvor han har været i knap tre år. Før det var han på InBold og tidligere har han bl.a. arbejdet hos Red Bull.
Lukas Vinum er kandidat i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC.

To nye medarbejdere og en udnævnelse hos Shark & Co.
Hiromi Abe er ansat som art director hos reklamebureauet Shark & Co. Hun kommer fra emballagevirksomheden Schur, hvor hun var group multimedia specialist. Tidligere har hun bl.a. været art director hos Arla Foods og bureauet Zupa.
Hiromi Abe er uddannet mediegrafiker fra Århus Tech.

Christine Meisner er ansat som client director hos Shark & Co. Hendes primære fokus er at drive, udvikle og sørge for den strategiske retning hos bureauets kunder. Hun kommer fra AKQA, hvor hun var account director. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos Klean, Sallig Group og Arla Foods.
Christine Meisner er cand.merc. i international business development fra Syddansk Universitet.

Jacob Laursen er udnævnt til projektleder. Han har været på bureauet i knap fem år og er uddannet markedsføringsøkonom fra Via University.

Wholesale marketing specialist til Les Deux
Katrine Baht-Hagen er ansat som wholesale marketing & activation specialist hos Les Deux. Hun kommer fra Matas, hvor hun arbejdede med creative project management. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos NLC og Le Fix.
Katrine Baht-Hagen er uddannet i brand design samt i marketing & communcations design fra Erhvervsakademi København.
Group COO til Simple Agency Group
Thomas Bjerggaard er ansat som group COO i Simple Agency Group, der på det seneste har købt flere bureauer. Sammen med resten af ledelsen skal han udvikle maskinrummet bag Simple Agency Groups leverancer.
Han kommer fra et job som senior vice president i Epista Life Science, hvor han var i 12 år. Før det var han 16 år i SAS Institute.
Thomas Bjerggaard er uddannet ingeniør.

Art director til Unidrain
Laura Mollerup-Faurschou er ansat som art director hos Unidrain. Hun skal arbejde med Unidrains visuelle univers fra grafisk design og digitale platforme til messer og showrooms.
Laura Mollerup-Faurschou kommer fra en stilling som creative lead hos Rosendahl Design Group og har tidligere haft sit eget designstudie.

