Navnenyt: Humor-instruktør slutter sig til Plotworks

Læs også: Homey Media udnævner partner, ny kommerciel leder hos Adapt, ny leder til Hjerteforeningen.

Humor-instruktør slutter sig til Plotworks

Svenske Andrea Eckerbom, der især laver karakterdreven humoristisk reklamefilm i Norden, er blevet en del af instruktør-holdet hos Plotworks. Hun har bl.a. siddet i juryen for Film Craftmanship i Cannes, og har desuden vundet priser hos D&AD, Cannes Lions, Eurobest, The One Show, m.fl.

Andrea Eckerbom

Homey Media udnævner partner

Contentbureauet Homey Media har optaget Mads Moch Larsen som ny partner. Samtidig bliver han udnævnt til head of People & Strategy og bliver en del af ledelsen.

Mads Moch Larsen har arbejdet i Homey Media siden 2021 og i sin nye rolle skal han fokusere på at udvikle og styrke virksomhedskulturen samt lede og implementere strategier for fremtidig vækst og udvikling for Homey Media og virksomhedens samarbejdspartnere.

Mads Moch Larsen har arbejdet i Homey Media siden 2021. Først som Paid Social Specialist og siden som Strategic Marketing Manager. Nu er hans titel Head of People & Strategy, og han er blevet en del af bureauets ledelse. Han indtager således en nøglerolle i at indfri virksomhedens strategier og sikre fremtidig vækst.

Mads Moch Larsen

Ny kommerciel ledelse i Adapt

Niels Kristian Christensen er ansat som business development director i Adapt, og han bliver samtidig en del af ledelsesteamet i Adapt. Han vil fremover have ansvaret for forretningsudviklings- og marketingafdelingen.

Niels Kristian Christensen har tidligere arbejdet hos bl.a. In2Media (nu Charlie Tango) og NoA Ignite.

Niels Kristian Christensen

Digital marketingprofil til Hjerteforeningen

Hjerteforeningen ansætter 1. februar Lara Såby Nørgaard som ny leder for Engagement og Indtjening.

Hun kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Nykredit med ansvar for Content, Digital og Activation, hvor hun har lavet markedsføring og digital kommunikation målrettet erhvervs- og privatkunder og på tværs af alle kanaler. 

Lara Såby Nørgaard er uddannet cand.merc. i kommunikation og virksomhedsøkonomi fra Copenhagen Business School.

Lara Såby Nørgaard