Navnenyt: Marketing & communications manager til Volvo Car Denmark

Læs også: Strategy director til InboundCPH, Adform-profil til tech-bestyrelse, Senior PR manager til Louis Poulsen, CMO til Completion og til Enterspeed, samt nye medarbejdere til Marketsquare, Viaplay, Custimy, AgriKom, Speakerscore, ABC Pavilloner, Refyne, Help PR, Famly, Sunrise og Danish Diabetes Academy.

Paid social associate til Refyne
Lucas Friis-Hansen er ansat som paid social associate hos Refyne, hvor han særligt skal arbejde med Facebook og Google-indsatser samt arbejde med data, dashboards og rapportering for Refynes kunder. Tidligere har han bl.a. været paid search associate hos iProspect.

Han er uddannet bachelor i software engineering fra Aarhus Universitet.


Lucas Friis-Hansen

Nye medarbejdere til Marketsquare
Ida Meyer er ansat som project manager hos Marketsquare, hvor hun bl.a. får ansvar for flere kunder i bolig- og byggesektoren. Tidligere har hun bl.a. været projektleder hos O&O. 

Hun er uddannet bachelor i medieproduktion og ledelse fra DMJX.

Frederikke Bohn Kvolbaek er ansat som digital projektleder. Hun kommer fra Bonzer, hvor hun var konsulent. Tidligere har hun bl.a. været kommunikationskonsulent i AP Pensions marketingafdeling.

Hun er uddannet kandidat i kommunikation fra CBS.

Marketsquare har desuden fastansat to tidligere praktikanter, Anders Kuhlmann og Aslak Sandstrøm, der kommer til at arbejde med hhv. analyse, research og projektledelse og med social media-kunder.

Anders Kuhlmann er uddannet bachelor i internationalt salg og marketing  fra CBA. Aslak Sandstrøm er også uddannet fra CBA, hvor han har læst multimediedesign.

Tidl. Scandlines-topchef til Ehrenberg Sørensens advisory board
Søren Poulsgaard Jensen indtræder i advisory boardet hos Ehrenberg Sørensen Kommunikation. Her skal han støtte bureauet og ledelsen med sin erfaring inden for strategi, forretningsudvikling og operationel performance.

Søren Poulsgaard Jensen har de seneste 10 år været CEO for det dansk-tyske færgerederi Scandlines. 

Magnus Ehrenberg, stifter og formand for bureauets advisory board, siger i en pressemeddelelse:

”Søren har været topchef i den maritime sektor hos blandt andet Scandlines og A.P. Møller – Mærsk gennem de sidste 20 år, hvor han har opnået dyb indsigt i vores nøglemarkeder Tyskland, Danmark og Sverige. Vi er meget glade for, at han er villig til at stille denne indsigt og lange erfaring til rådighed for vores bureau”.

I bureauets advisory board vil Søren Poulsgaard Jensen slutte sig til Anne-Sophie Hottiaux, europæisk direktør for kommunikationsbureauet Sopexa, samt Joakim Ollén, der blandt andet er CEO for det svenske ejendomsselskab KunskapsPorten.


Søren Poulsgaard Jensen

Fra Goodiebox til Obsidian Digital
Juan Felipe Simonsen er ansat som senior specialist hos Obsidian Digital. Han kommer fra Goodiebox, hvor han var senior growth manager.

Tidligere har han bl.a. været digital marketing manager hos Organicup og project manager assistant hos Hjaltelin Stahl.

Han er uddannet kandidat i organizational innovation and entrepreneurship fra CBS.

Head of documentary til Viaplay
Nicole Horanyi er ansat i en nyoprettet stilling som head of documentary hos Viaplay, hvor hun får ansvaret for en stor dokumentarsatsning på Viaplay på tværs af alle markeder.

Nicole Horanyi er dokumentarist, og har bl.a. lavet den prisbelønnede dokumentar ’En fremmed flytter ind’. Senest har Nicole Horanyi instrueret bl.a. ’Natascha Kampusch – A Lifetime in Prison’, som får premiere på Viaplay til februar.

Nicole Horanyi har tidligere været bl.a. underviser på Den Danske Filmskole og redaktionschef på Metronome. 


Nicole Horanyi

Salgschef og produktchef til Custimy
Thomas From er ansat som vice president product hos software-startuppen Custimy. Han kommer fra Børsen, hvor han var product director. 

Thomas From har tidligere været bl.a. head of data and ad tech hos Discovery, digital manager hos TV3 og online makreting specialist hos Exiqon.


Thomas From

Custimy har desuden ansat Niklas Fogander som senior vice president of sales. Han kommer fra Eivee, hvor han var CSO.

Tidligere har han bl.a. været industri lead, ecommerce hos Google, regional sales manager nordics hos Lithium Technologies og head of sales hos Notified. 

Niklas Fogander er uddannet bachelor i business administration og marketing fra Växjö Universitet.


Niklas Fogander

Kommunikationskonsulent til AgriKom
Camilla Engel Bjerrum er ansat som kommunikationskonsulent hos AgriKom. Hun kommer fra en stilling som projektleder og marketingkoordinator hos LandbrugsMedierne. 

Tidligere har hun bl.a. været marketingassistent hos Center for Ledelse. Hun er uddannet kandidat i medieformidlet kommunikation fra Aalborg Universitet. 

Adform-profil til bestyrelsen i Penni.io
Louise Kloster er nyt bestyrelsesmedlem hos danske Penni.io, der specialiserer sig i embedded insurance. Her skal hun bl.a. byde ind med erfaring inden for global ekspansion og marketing.

Louise Kloster er senior vice president i Adform, som hun kom til i 2016, og hvor hun har medvirket til at internationalisere selskabet og ekspandere til 13 forskellige lande. Inden da var hun ti år hos Microsoft, bl.a. som marketing director med ansvar for marketingkommunikation i 12 vesteuropæiske lande.

Louise Kloster er også medlem af IAB Europe Programmatic Trading Committee og mentor for talentfulde kvinder inden for marketing. Louise Kloster er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School.


Louise Kloster 

Community manager til SpeakerScore
Sine Patulski Durdevic er ansat som community manager hos SpeakerScore, hvor hun bliver ansvarlig for kommunikation, kampagner og sociale medier.

Hun er uddannet kandidat i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet.


Sine Patulski Durdevic

Marketingmedarbejder til ABC Pavilloner
Louise Rye Jacobsen er ansat som marketingmedarbejder hos ABC Pavilloner. 

Hun er uddannet professionsbachelor i marketing management fra VIA University College.

Forfremmelse hos Volvo
Rikke Aagaard Petersen er forfremmet til marketing & communications manager hos Volvo Car Denmark. Hun har hidtil været ansat som communication & events manager. 

Tidligere har hun bl.a. været PR manager for den nordiske region hos Tourism Ireland. 

Hun er uddannet kandidat i international studies & languages fra Aalborg Universitet.


Rikke Aagaard Petersen

Juniorkonsulent til Help PR & Kommunikation
Olivia Elisabeth Yderholm Larsen er ansat som juniorkonsulent hos Help PR & Kommunikation, hvor hun også har været praktikant. 

Hun er uddannet bachelor i kommunikations- og mediestudier fra DMJX.


Olivia Elisabeth Yderholm Larsen

Fra Wunderman til InboundCPH
Lasse Clarke Storgaard er ansat som strategy director hos InboundCPH. Han kommer fra Wunderman Thompson, hvor han var head of integrated marketing. 

Tidligere har han bl.a. været chief digital officer hos Mediabrand, COO i m/Six og marketing manager hos Call Me.

Han er uddannet kandidat i business administration fra Lund University School of Economics and Management.

Lasse Clarke Storgaard

Head of business process og digital konsulent til Sunrise
Dannie Søndergaard er ansat som head of business process hos Sunrise. Han kommer fra OnRobot, hvor han var head of global marketing.

Tidligere har han bl.a. været head of marketing hos Outfit International. Før det har han været 16 år hos Kunde & Co – senest som head of production.

Matias Ørberg Kristensen er ansat som digital consultant hos Sunrise. Han kommer fra Awork Webbureau, hvor han var SoMe & ads specialist. 

Matias Kristensen er uddannet markedsføringsøkonom fra Zealand – Sjællands Erhvervsakademi. 


Matias Ørberg Kristensen

Media lead til Mediacom i Oslo
Marcus Jacob Clausager er ansat som media lead hos Mediacom i Oslo. Han kommer fra MobilePay, hvor han var marketingkonsulent.

Tidligere har han bl.a. været digital marketing consultant hos No Zebra og marketing manager hos Ultra.

Han er uddannet kandidat i strategic marketing fra London School of Business and Finance og bachelor i marketing management fra Copenhagen Business Academy.


Marcus Jacob Clausager

Senior PR manager til Louis Poulsen
Simon Staal Nyboe er ansat som senior PR manager hos Louis Poulsen. Han kommer fra Høeg + Møller, hvor han var head of PR & communications.

Tidligere har han bl.a. været communications manager hos Patriksson Group.

Han er uddannet kandidat i kommunikation fra CBS.


Simon Staal Nyboe

CMO til Completion
Nicki Friis er ansat som CMO hos Completion, der specialiserer sig i NFT’er. Han kommer fra Wunderman Thompson, hvor han var strateg. 

Tidligere har han bl.a. været growth hacker hos Leo Innovation Lab og social media strategist. Før det har han bl.a. været COO & CMO i Ideanote, som han var medejer af.


Nicki Friis

CMO til Enterspeed
Kim Svendsen er ansat som CMO hos Enterspeed. Han har senest været selvstændig kommunikations- og innovationsrådgiver. 

Tidligere har han bl.a. været chief innovation officer hos Stibo, direktør for Stibo Accelerator og vice president marketing hos Stibo DX.

Brand design lead til Famly
Julie Rejnhold Randazzo er fra 1. marts ansat som brand design lead hos Famly. Hun kommer fra Global Roadrunner, hvor hun var head of creative & lead designer. 

Tidligere har hun bl.a. været head of creative & lead designer hos Goodiebox, creative director hos & Copenhagen og assisterende art director hos ChriChri. 

Hun er uddannet professionsbachelor i digital communication and media fra KEA.

Communications officer til Danish Diabetes Academy
Mie Tomzak er ansat som communications officer hos Danish Diabetes Academy. Hun kommer fra Deal.dk, hvor hun var tekstforfatter.

Hun er uddannet kandidat i journalistik fra Syddansk Universitet.