Geelmuyden Kiese udpeger COO
Geelmuyden Kiese udpeger ny COO fra egne rækker. Det er Christina Burkal Fuglsang, som kommer fra en stilling som executive advisor på bureauet. Hun har tidligere været PA for PensionDanmark-topchef Torben Möger og konsulent i Rud Pedersen.
Marketingdirektør til Maki
Thomas Eskildsen er ny marketingdirektør hos Maki, som er distributør af legetøj og spil i Norden. Han kommer fra et job som marketingchef i fagforeningen Krifa, hvor han var i tre år. Før det var han direktør for OMD i Aarhus i fem år.
To nye medarbejdere til Superego
Superego, som både ligger i Horsens og Holstebro, har ansat to nye medarbejdere til sidstnævnte afdeling.
Det drejer sig om projektleder og strategisk rådgiver Sidsel Nordestgaard og digital marketing specialist og projektleder Line Lund Sørensen.
Sidsel Nordestgaard kommer fra en stilling som head of press & destination service i Bravo Tours, hvor hun i forskellige roller har arbejdet med kommunikation og markedsføring i ni år. Hos Superego bliver hun en del af et projektederteam, der sammen skal stille bureauets kunder stærkere med kreativ branding og målrettet markedsføring.
Line Lund Sørensen har senest været selvstændig, hvor hun fra sin base i Lemvig har hjulpet både lokale, nationale og internationale virksomheder med blandt andet digital markedsføring og e-commerce. Line Lund Sørensen har tidligere siddet som digital marketing manager i Tefal og e-commerce manager hos The Body Shop.
Hun skal hos Superego bland andet styre de digitale marketing- og e-commerce-løsninger, som bureauet tilbyder sine kunder.
En ansættelse og en forfremmelse hos Gammelbys
Nina Hartvig Schultz Kjeldsen er ansat som digital designer hos kommunikations- og marketingbureauet Gammelbys, hvor hun skal være en del af designafdelingen.
Her skal hun udvikle webdesign, grafisk design, illustrationer, motion graphics, logo og visuelle identiteter til alle medier og platforme for bureauets B2B-kunder, med særligt fokus på branding, employer branding og marketing as a service.
Nina Hartvig Schultz Kjeldsen er uddannet mediegrafiker fra Aarhus Tech i 2020 og har arbejdet med grafisk design, webdesign, sociale medier, branding og visuel identitet hos blandt andre Group Online og Bubble.
Kristian Krøyer Sørensen, der er kommunikationskonsulent hos Gammelbys, har fået endnu et kompetenceområde. Han er udnævnt som ESG-ansvarlig med det overordnede ansvar for virksomhedens ESG-rapportering – og for kommunikationen om Gammelbys indsatser inden for miljø, klima, og sociale- og ledelsesmæssige forhold.
Kristian Krøyer Sørensen skal styre kommunikationen om ESG for Gammelbys selv og deres kunder uden om både greenwashing og -hushing.
Mensch ansætter to medarbejdere
Kristine Rudolph er ansat som senior projektleder hos Mensch.
Hun kommer fra Lunar, hvor hun var head of creative studio de seneste to år. Tidligere har hun bl.a. været projektleder hos Kunde & Co i fire år.
Casper Schmidt er ansat som art director. Han kender Mensch i forvejen, da han var trainee på bureauet i forbindelse med sin uddannelse på DMJX.
Salgs- og marketingdirektør til Dubex
Rasmus D. Jensen skal fra 1. maj være salgs- og marketingdirektør i Dubex. Han kommer fra et job som business development director hos Improsec, og har tidligere en en længere årrække arbejdet hos Ofir, bl.a. som salgsdirektør.
Kommerciel direktør til DBU
Birgitte Mabeck er ny kommerciel direktør i Dansk Boldspil Union. Hun kommer fra et job som chef for salg og marketing i Forbrugerrådet Tænk. Tidligere har hun bl.a. været VP head of marketing & communication hos ISS. CMO hos Dansk Røde Kors og en længere årrække hos SAP.
Adm. direktør til Aarstiderne
Heidi Boye er ny adm. direktør hos Aarstiderne. Hun kommer fra et job som landechef hos Too Good To Go. Tidligere har hun blandt været strategy director hos Carat samt ansat hos OMD.
Copywriter til &Co.
Lise Charlotte Lehwald er ansat som Copywriter hos &Co. Hun kommer fra Brandhouse, hvor hun i knap fire år har været senior creative. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos Bates VMLY&R.
Lise Charlotte Lehwald er fagansvarlig på Tekstlinjen og sidder i bestyrelsen hos Creative Circle.
Designer til Day21
Julie B. Fjeldsbø er ansat som designer hos Day21. Hun kommer fra Pentia, hvor hun har været i godt tre år.
Julie B. Fjeldsbø har en master i digital design og interaktive teknologier fra IT-Universitetet i København.
Kommunikationsrådgiver til JJ Kommunikation
Allan Andreasen er ansat som kommunikationsrådgiver hos JJ Kommunikation. Han har bl.a. tidligere været partner og client strategy officer hos Plotworks, landechef hos The&Partnership Nordics og acency director hos CoolGray.
Marketingchef til K.W. Bruun Import
Marie Becker Holbech Rasmussen er ansat som marketingchef hos K.W. Bruun Import. Hun kommer fra Viaplay, hvor hun var nordic commercial marketing teamlead. Tidligere har hun været en længere årrække hos Discovery Networks Denmark.
Marie Becker Holbech Rasmussen er cand.ling.merc.comm og har en akademiuddannelse i digital markedsføring fra KEA.