Navnenyt: Ny adm. direktør i Rud Pedersen

Læs også: Publisher Platform ansætter client & platform manager, client cirector til Wavemaker samt forfremmelser hos Everland, Mindshare og Nordlid.

Ny adm. direktør i Rud Pedersen 
Jens  Hjorth-Larsen er ny adm. direktør i Rud Pedersen Public Affairs Denmark. Han overtager chefstolen fra Jonas Wulff, der efter otte år fortsætter som seniorpartner med ansvar for forretningsudvikling og salg. Jens Hjorth-Larsen kommer fra Radius CPH, hvor han var COO. Tidligere har han bl.a. været konsulent hos McKinsey.Jens Hjorth-Larsen er uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet.

Jens Hjorth-Larsen

Forfremmelse til strategy lead til hos Everland
Frederik Sommer forfremmes fra senior brand strategist til strategy lead hos designbureauet Everland. Han har arbejdet hos bureauet siden 2020 med brandstrategi og positionering for brands som fx. Danish Crown, Rema 1000 Norge, Hatting, Co-Ro, Novozymes, Rebæl. Som strategy lead kommer Frederik Sommer til at drive flere af kunderelationerne, og hjælpe med udvikle bureauets strategiske ydelser. Han har tidligere arbejdet hos designbureauet Kontrapunkt som brand strategist.

Frederik Sommer har en professionsbachelor i medieproduktion og ledelse fra DMJX. 


Frederik Sommer

Forfremmelse til senior konsulent hos Mindshare
Simone Misser-Pedersen er forfremmet til senior consultant, strategy & analysis hos Mindshare. Hun har været ansat hos Mindshare siden 2014. Simone Misser-Pedersen er uddannet cand.merc. i økonomisk markedsføring fra CBS.

Forfremmelse hos Nordlid
Pernille Maria Nygaard-Jensen er forfremmet til senior experience designer & copywriter. Hun har været hos Nordlid siden 2016. Før det var hun tekstforfatter hos henh. Brandhouse, Klausen & Partners og Action i knap to år.

Pernille Maria Nygaard-Jensen har en kandidatuddannelse i samfundsvidenskab og strategisk kommunikation fra Lund Universitet.


Pernille Maria Nygaard-Jensen

Publisher Platform ansætter client & platform manager
Jesper Heitmann blevet ansat hos Nexta og får som client & platform manager  til opgave at sikre udbredelse og indfrielse af Publisher Platformens vækstpotentiale Jesper Heitmann har tidligere arbejdet en længere årrække hos Oracle og Eniro.

 
Publisher Platformen drives som en non-profit forening og tæller medlemmer som TV 2, Berlingske Media, JP/Politikkens hus, Aller Media, JyskFynske Medier, Sjællandske Medier m.fl. Tilsammen tilbydes en dækning på mere end 90 procent af den danske befolkning. Platformen er baseret på uafhængig annonceteknologi leveret af Xandr med et nemt og brugervenligt bookinginterface udviklet af nexta.io. 

Jesper Heitmann
Fra Mediacom til Wavemaker
Julie Winther er skiftet fra Mediacom til søsterselskabet Wavemaker. Her har hun fået en stilling som client director. Julie Winther har arbejdet i GroupM-organisationen siden 2020, og før det var hun i godt fire år hos OMD.
 
Julie Winther er cand.merc. i marketing communication fra CBS.