Navnenyt: Ny creative director til Mensch

Læs bl.a. om ny client service director til Plotworks, kommerciel direktør til TV 2, ny rådgiver hos Calibrate og to nyansættelser hos Hesehus.

Kreativ til Mensch
Mensch har ansat creative director Tobias Enné

Han kommer fra et job som kreativ direktør i kommunikationsbureauet Radius, hvor han har været et år og før det var han kreativ chef hos Primetime. Desuden har han gjort sig bemærket med podcast-serien ”Programmet om Ingenting”.

Ny marketingchef i Nic. Christiansen Group
Lars van het Erve bliver ny marketingchef i Nic. Christiansen Group med ansvar for brandsene Hyundai, Jaguar og Land Rover i Danmark, Norge og Sverige. 

Han kommer til stillingen efter 17 år hos Daimler/Mercedes, hvor han senest var head of marketing operations for Mercedes-Benz i Danmark og Sverige. 

Lars van het Erve

Tidligere country manager til Plotworks
Efter 4 år i Group M som CCO hos Mediabroker, Interim CEO hos m/SIX og senest som country manager hos The&Partnership, er  client service director hos filmproduktionshuset Plotworks den nye titel for Allan Andreasen.
Allan Andreasen har også tidligere arbejdet hos Cool Gray, hvor han var bureaudirektør samt hos Klausen+Partners, Raffinaderiet, Fastforward, Heimburger Reklamebureau og Resenbro+Partners.

Han er master fra RUC i Professionel Kommunikation.

Allan Andreasen

Ny kommerciel chef hos TV 2
Marie Lykke Lützhøft er fra 5. oktober ansat som kommerciel chef hos TV 2. Her får hun ansvaret TV 2’s direkte salg til kunder af streamingtjenesten TV 2 Play. 

Tidligere har Marie Lykke Lützhøft arbejdet for bl.a. Berlingske Media, Egmont Publishing og Nordisk Film. Senest har hun været head of data analytics & CRM hos Bonnier Publications. 

Marie Lykke Lützhøft

Fra Djøf til Skattestyrelsen
Signe Bisbjerg er blevet ansat som social media manager hos Skattestyrelsen, hvor hun skal arbejde med sociale medier og intern kommunikation.

Signe Bisbjerg kommer til Skattestyrelsen fra Djøf, hvor hun har været social media manager. Tidligere har hun bl.a. været Facebookredaktør for Ældre Sagen og account coordinator hos Text 100. 

Signe Bisbjerg

Ny rådgiver hos Calibrate Danmark
Niels Christian Skjøth er ansat som rådgiver hos Calibrate. Han kommer fra mSix, hvor han var client director. 

Tidligere har Niels Christian Skjøth bl.a. været client service director hos IPG Mediabrands, director for BPN Worldwide og account director hos IUM Danmark. 

Niels Christian Skjøth

To nye medarbejdere hos Hesehus
Peter Rahbek er blevet ansat som commerce optimisation manager hos Hesehus. Her skal han stå i spidsen for et analyseteam, der skal omsætte data til klare anbefalinger til kunderne. 

Peter Rahbek har tidligere været selvstændig konsulent inden for marketing, e-commerce og digital transformation, global online & e-commerce manager hos BoConcept og head of marketing and e-commerce hos FDM travel.

Samtidig har Hesehus også ansat Niels Christian Heltner som udvikler, hvor han bliver en del af et udviklerteam, der arbejder med løsninger til kunder som fx Dinex, Zizzi og BabySam.​​​​​​​

Niels Christian Heltner har en kandidat i Software Engineering fra Syddansk Universitet fra 2020. I sin studietid har han bl.a. arbejdet som student software developer på Mærsk Mc-Kinney Møller-instituttet på Syddansk Universitet.


Peter Rahbek (t.v.) og Niels Christian Heltner