Navnenyt: Nyt ledelsesteam hos Morsing

Læs også om ny head of group marketing til Hummel, by global head of marketing til ISS samt nye medarbejdere hos Orchestra, Knowit Experienc, Morningtrain, Lokaltog, Texta, 1260, Clever, Diction, Republica, Shape, Public Image og Buchs.

Forfremmelser hos Morsing
Mia Kollits Staunsager 
er blevet forfremmet til managing director hos Morsing. I den nye stilling er hendes opgave at gøre Morsing til Danmarks stærkeste full-service bureau for it- og tech-branchen. 

Hun har i fire år været direktør i Morsing. Derudover har hun været seniorrådgiver og kommunikationskonsulent i samme bureau. Mia Kollits Staunsager er tidligere blevet udpeget til Talent 100.

Også Maria Kappel Carpenter og Anne Ø. Laursen bliver forfremmet. Deres nyt titler bliver kundechefer. Hidtil har titlerne været henholdsvis kommunikationsrådgiver og seniorrådgiver. Maria Kappel Carpenter og Anne Ø. Laursen udgør sammen med Mia Kollits Staunsager og Finn Morsing ledelsesteamet i bureauet.


Fra venstre: Anne Ø. Laursen, Mia Kollits Staunsager og Maria Kappel Carpenter

Ny head of content hos Orchestra
Cecilia Arendal Fahlström 
er blevet forfremmet til head of content hos Orchestra.  Hun har hidtil været content & influencer marketing specialist. Tidligere har hun været SoMe og PR manager hos Wulff & Konstali.

Cecilia Arendal Fahlström er uddannet kandidat i islamiske studier fra Københavns Universitet.

Cecilia Arendal Fahlström

Knowit Experience ansætter flere medarbejdere
Joachim Cohn Jacobsen, Sarah Cecilie Dyngberg Pedersen 
og Kim Bantz Rasmussen er blevet ansat som hhv. lead project manager, UX designer, og full stack developer hos KnowIt Experience. 

Joachim Cohn Jacobsen kommer fra en stilling som project delivery director hos AKQA, og har tidligere været head of project management hos Novicell.

Sarah Cecilie Dyngberg Pedersen forlader stillingen som app manager hos Aller Media, og har ligeledes en fortid i Digitaliseringsstyrelsen.

Kim Bantz Rasmussen kommer fra Eksponent, hvor han var i cirka 6 år. Her arbejdede han som software udvikler.


Sarah Cecilie Dyngberg Pedersen

Fra Jysk Fynske Medier til Morningtrain
René Frederiksen er blevet ansat som digital projektleder hos Morningtrain. Han kommer fra Jysk Fynske Medier, hvor han var digital driftskonsulent.

René Frederiksen har gået på Erhvervsakademiet Lillebælt, hvor han studerede marketing management.


René Frederiksen

Ny head of group marketing til Hummel
Casper Hauge
er blevet ansat som head of group marketing i Hummel. Det betyder et farvel til Arla, efter 14 års samarbejde. Hos Arla har Casper Hauge været marketingschef, global senior brand manager i Arla Foods under Cocio brandet. Samt global brand manager på andre brands.

Derudover har Casper Hauge en master i business administration og marketing fra Aarhus Universitet.

Kommerciel chef til Lokaltog
Mette Tvernø Berthelsen er ny kommerciel chef hos Lokaltog. Hun kommer fra en stilling som head of business market hos BroBizz. Hun arbejdede hos BroBizz i ni år, og betjente forskellige stillinger igennem årene. 

Tidligere har hun også arbejdet som bla. salgskonsulent i Sund&Bælt, hvor hun var i ti år.

Fra Salling Group til Texta
Victoria Maria Olczak er blevet ansat som content specialist & key account manager hos Texta. Hun kommer fra en stilling som SEO og content coordinator hos Salling Group. 

Hun er uddannet kandidat i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet.

Victoria Maria Olczak

Ny global head of marketing til ISS
Careena Otieno 
er blevet ansat som global head of marketing hos ISS. Her skal hun styre marketingfunktionen og brandet globalt. Careena Otieno kom til ISS i 2021, hvor hun fik ansvaret for marketing og kommunikation for det nordamerikanske marked. 

Tidligere har hun arbejdet som marketing director hos CBRE.


Careena Otieno

Fra Jobindex til 1260
Jeppe Secher er blevet ansat som head of people & culture hos 1260. Her skal han være med til at implementere en strategi for, hvordan han kan gøre 1260 til en god arbejdsplads med tilfredse kollegaer. Han kommer fra en stilling som IT recruitment consultant hos JobIndex.

Jeppe Secher er uddannet kandidat i international virksomhedskommunikation fra Syddansk Universitet. 


Jeppe Secher

Ny product design lead til Clever
Rikke Vinther Olesen er blevet ansat som product design lead hos Clever. Hun har erfaring som senior digital designer fra Adapt, samt som design lead hos Pentia, hvor hun var i over fem år.

Rikke Vinther Olesen er cand.it i digital design og kommunikation fra IT-Universitet i København.


Rikke Vinther Olesen

Finsk projektleder hos Diction 
Saara Winter er tiltrådt som finsk projektleder hos Diction.  Saara Winter er den første finske medarbejder, hvor hun skal være med til opstarten af det finske marked. Som projektleder vil hun bl.a. have ansvar for erhvervskunder og offentlige kunder. Derudover vil hun blive ansvarlig for lokalisering af Dictions indhold på hjemmesiden til det finske marked.

Tidligere har Saara Winter været localisation specialist & team lead hos MakesYouLocal, samt product assistant hos Kilroy.

Saara  Winter har en kandidat i marketing fra Turku School og Economics i Finland, hvor hun også havde engelsk som bifag. Hertil har hun studeret engelsk oversættelse og tolkning.

Ny kontaktchef til Republica
Line Brøndsted
er ny kontaktchef hos Republica. Hun kommer fra Envision, hvor hun har siddet som head of project management, og tidligere har hun slået sine reklamefolder hos Agency Spring & Zupa, Novozymes og Patchworld Group.


Line Brøndsted

iOS developere til Shape
Surabhi Chopada er blevet ansat hos Shape som iOS Developer. Hun kommer fra Zensar Technology, hvor hun tilbragte syv år som iOS Developer inden hun tiltrådte stillingen hos Shape.

Surabhi Chopada har en bachelor i engineering & information technology fra Pune University i Indien.


Surabhi Chopada

Shape har også ansat Peter Mihok. Hans stilling er junior iOS developer. Peter har en bachelor i architectural technology & construction management fra KEA, og han kommer fra en stilling som bygningskonstruktør fra ABC–Rådgivende Ingeniører.


Peter Mihok

Kommunikationskonsulent til Public Image
Mads Kaasgaard er ansat som PR- og kommunikationskonsulent hos Public Image i Aalborg. Han skal hjælpe B2B-virksomheder med bl.a. pressearbejde i ind- og udland og ekstern kommunikation via kundernes egne platforme.

Mads Kaasgaard er uddannet cand.mag. i international virksomhedskommunikation i 2021 og har under sin uddannelse været i praktik hos PR-bureauet Epicent i Århus. Han har også arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos Vestevent.


Mads Kaasgaard

Buchs ansætter SEM specialist
Sebastian Wendt
er ny SEM specialist hos Buchs. Han kommer fra Reklamebureauet Advicer, hvor han har arbejdet som SEO-specialist, og hvorfra han har fået kompetencer med sig særligt indenfor datadrevet markedsføring.


Sebastian Wendt