Publicis Groupe Danmark får ny adm. direktør
Lars Anthonisen bliver fra 1. maj ny adm. direktør i Publicis Group, hvor han skal referere til Emma Thorp, der er CEO for Publicis Groupe Sverige-Danmark. Lars Anthonisen erstatter Kenneth Brinkmann.
Han kommer fra Aleph Group, hvor han er global vice president marketing. Tidligere har han haft ledende roller i Google og Mediacom i Singapore samt arbejdet hos Universal McCann og Adform.
Lars Anthonisen får som opgave at lede og skalere Publicis i Danmark.
Marketingchef til Winther Studio
Mia Øgaard Jensen er ansat som marketingchef hos Winther Studio, hvor hun skal lede et marketing- og kundeserviceteam i virksomheden, der designer smykker til piger og kvinder online.
Hun kommer fra et job som marketingchef hos Aalborg Storcenter. Tidligere har hun i en længere årrække været marketingchef hos Tiger Media.
Mia Øgaard Jensen er cand.mag. i kommunikation fra AAU.
Fra Liquidminds til KidsAid Danmark
Joachim Juel Ulrich bliver kommunikationsansvarlig hos KidsAid Danmark. Han kommer fra et job som creative director hos Liquidminds og har tidligere været senior creative hos Robert/Boisen og copywriter hos bl.a. &Co. og Virtue Nordic.