Profound North ansætter konsulent
Sami Sanullari er ansat som konsulent med speciale i search engine marketing hos Profound North. Hans primære opgave består i udvikling af kunderne med fokus på særligt Google Ads og Bing Ads. Derudover får han en aktiv rolle i forskellige operations opgaver på bureauet, hvor særligt kapacitetsstyring bliver et vigtigt punkt.
Sami Sanullari kommer fra PL & Partners, hvor han var ansat i SEM-afdelingen.

29X udvider partnerkredsen
Lars Hesselberg indtræder i partnerkredsen hos 29 fra 1. juli 2024. Lars Hesselberg har været hos 29X i godt et år. Samtidig med, at han indtræder i partnerkredsen, bliver han udnævnt til head of operation.
Tidligere har Lars Hesselberg arbejdet hos Novicell UK som head of digital interaction. Før det var han head of product ved SaaS-virksomheden Easi’r.
Partnerkredsen, der nu udgør halvdelen af det digitale studio – der som navnet antyder ikke ønsker at blive flere end 29 ansatte – består fremover af Christian Færch, Bjørn Nyborg, Lars Hesselberg, René Albertsen, Martin Haun, Kim Dolleris

Smykkebrand ansætter CMO
Smykkefirmaet Winther Studio med base i Aalborg har ansat Mia Øgaard Jensen som ny marketingchef. Her skal hun være med til at drive virksomhedens fortsatte vækst både herhjemme og i Sverige og Norge sammen med de øvrige knap 20 kollegaer i Winther Studio, herunder virksomhedens CEO samt founder Stine Winther.
Mia Øgaard Jensen kommer fra et tilsvarende job hos Aalborg Storcenter og hun har også tidligere bl.a. været kommunikations- og marketingchef i Tiger Media. Desuden har hun tidligere været selvstændig marketingrådgiver og drevet en webshop.
Mia Øgaard Jensen er uddannet cand. mag. I kommunikation fra Aalborg Universitet.

Dansk strategy director til TBWA/London
Jesper Norgaard er ansat som strategy director hos TBWA/London. Han kommer fra Grey London, hvor han har været i knap tre år, senest som strategy director. Tidligere har han bl.a. arbejdet som strateg hos Forever Beta i London samt hos Nomads Agency i Amsterdam.
Jesper Norgaard har en bachelor i kommunikation fra Aalborg Universitet og en master i persuasive communication fra Universiteit van Amsterdam.

Paid social specialist til Kant
Jonas Bech Langer er ansat som paid social specialist hos det aalborgensiske reklamebureau Kant. Han kommer fra BeSocial, hvor han var social commerce specialist.
Jonas Bech Langer er bachelor i economis & business administration fra Aarhus Universitet.

Forfremmelse hos Ørsted
Jesper Elmgren Korskjær er forfremmet til B2B marketing lead hos Ørsted. Han kommer fra en stilling som senior data officer i Ørsted, hvor han har været i knap seks år. Tidligere har han bl.a. været digital direktør i PS Communication.
Jesper Elmgren Korskjær er uddannet medieøkonom fra IMMA samt eksport ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i København.

CMO til Brødrene Dahl
Janus Stegmann Hautop er ansat som CMO hos Brødrene Dahl. Han kommer fra Leo Pharma, hvor han var head of commercial digital strategy. Tidligere har han bl.a. arbejdet hos Novo Nordisk og Carlsberg Group.
Janus Stegmann Hautorp har en master i international marketing management fra CBS.

Daiily knytter ekspert til bureauet
Morten Rud er ny associeret strategisk marketing & management ekspert hos bureauet Daiily. Han har tidligere været marketingdirektør i Danske Spil samt arbejdet i over 20 år hos Aller Media, hvor han senest var projektchef.

FOTO: JESPER SUNESEN / Aller Foto & Video.
Marketing manager til Lego Disney
Charlotte Guldbæk er ansat som marketing manager hos Lego, hvor hun skal arbejde med Lego Disney. Hun kommer fra Indeks Retail (Legekæden), hvor hun var marketingansvarlig.
Charlotte Guldbæk har en uddannelse som diplomuddannelse i digital konceptudvikling fra IBA Erhvervsakademi Kolding.

Senior specialist til GroupM
Natalie Lopez Andersen er ansat hos GroupM Danmark – Nexus, hvor hun har fået titel af senior SEA strategy specialist. Hun kommer fra SavvyRevenue, hvor hun senest har været Lead PPC specialist. Natalie Lopez Andersen har tidligere arbejdet i GroupM, nemlig hos Mediacom som junior specialist.
Natalie Lopez Andersen har en master i business administration & e-business fra CBS samt en professionsbachelor i digital konceptudvikling fra KEA.

Forfremmelse hos Wavemaker
Kristina Andersen er forfremmet til senior content manager hos Wavemaker. Hun har arbejdet hos Wavemaker i godt to år. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos Story House Egmont som strategic influencer specialist. Ved siden af sit job har Kristina Andersen spillet professionel fodbold.

Kommunikations- og marketingansvarlig til Illumi
Stine Munk-Rechnitzer er ansat som kommunikations- og marketingansvarlig hos Illumi, hvor hun skal stå i spidsen for al kommunikation og marketing. Hun har tidligere arbejdet som communications & marketing manager hos Bizbrains samt hos bl.a. Trapeze Group.

Marketingchef til Good Tape
Alex Sabour er ansat som marketingchef hos Good Tape. Han har tidligere arbejdet som creative director & strategist hos Kompas Kommunikation samt arbejdet hos bl.a. Anthill Agency og Valtech.
Alex Sabour er uddannet kaospilot.

Senior manager til Lego
Marie-Louise Beck er ansat som senior manager, CRM Propositions & Campaigns hos Lego. Hun kommer fra et job som customer engagement & loyalty leader hos Ikea, hvor hun har arbejdet i over fem år. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos Wunderman, 3 og Artefact.
Marie-Louise Beck er HD i marketing management fra CBS.

Digital marketing specialist til Unit IT
Liana Søndergaard Andersen er ansat som digital marketing & content specialist hos Unit IT. Hun kommer fra InterMail, hvor hun var SEO-specialist.
Liana Søndergaard Andersen har en kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet.

CRM-marketingchef til Danske Bank
Carina Åséll er ansat som head of CRM marketing/marketing automation hos Danske Bank. Hun har tidligere arbejdet hos Danske Bank, men kommer fra Nykredit, hvor hun var head of marketing strategy.
Carina Åséll har en MBA i marketing fra Edinburgh Business School.

Forfremmelse hos Cadesign form
Hannah Haglund er forfremmet til head of business development hos Cadesign form. Hun har været hos Cadesign form i knap fem år. Før det var hun hos bl.a. Adservice og Xtravel i Sverige.
Hannah Haglund er uddannet i IT & business fra Malmö Universitet.

Forfremmelse hos Mindshare
Andreas Hedensten er forfremmet til head of strategic communications hos Mindshare, hvor han har været i fem år. Tidligere har han arbejdet hos bl.a. RelationsPeople og Hill+Knowlton Strategies.
Andreas Hedensten har en master i kommunikation fra Syddansk Universitet.

Senior projektleder til Oxygen
Charlotte Amalie Møller er ansat som senior projektleder hos Oxygen. Hun kommer fra Deal.dk, hvor hun var projektleder. Tidligere har hun bl.a. arbejdet os Jydsk Fynske Medier og hos Hesehus.
Charlotte Amalie Møller er cand.merc. i sports & event management fra Syddansk Universitet.
