TV2/Bornholm henter direktør hos Aller Media
Efter 20 år hos Aller Media Denmark, skal tidligere chefredaktør for Femina, Camilla Kjems til TV2/Bornholm som direktør.
Camilla Kjems var chefredaktør indtil 2019, hvor hun blev mediechef for Familie Journal og Ude & Hjemme. I 2021 fik hun til opgave at udvikle tv- og podcastdesk og etablere en redaktion omkring Aller Medias nye platformsapp, Ally. For godt et år siden blev hun så mediechef for Aller Women & Verticals, der udover Ally, også rummer Femina, Søndag, Psykologi, Spis Bedre, Isabellas, Vi Unge og Krydsord.
Tidl. bureauprofil ny kommerciel direktør hos Intellishore
Martin Olesen, der tidligere har stiftet og været Group CEO i Patchwork samt medejer af Belong Agency, er ansat som kommerciel direktør hos data- og analytics-konsulenthuset Intellishore. Senest kommer Martin Olesen fra en stilling som CEO for det danske bilvaskkoncept Wash World.
Udnævnelse hos Advice
Nanna Elming er udnævnt til chief advisor & head of commercial hos Advice. Hun har arbejdet hos Advice siden marts 2021. Før det var hun knap fire år hos Primetime Kommunikation. Nanna Elming er uddannet cand.soc. politisk kommunikation & ledelse fra CBS.
TBWA/Connected ansætter to medarbejdere
Simon Iversen starter til juni som kreativ hos TBWA/Connected. Han har håndværksmæssig erfaring fra scenografi/snedkeri. Hos TBWA/Connected skal han bl.a. arbejde med animationer, film, digitale grafikker.
Simon Iversen færdiggør sin bachelor i Kreativ Kommunikation hos DMJX til juni.
Julie Nørring er ansat som projektleder hos The Engine Nordic, som er den digitale del af TBWA/Connected.
Hun har tidligere arbejdet som kreativ marketing projektleder hos Flügger Group samt som marketingchef hos Copenhagen SParkling Tea Company.
Julie Nørring er uddannet cand.merc. strategic market creation fra CBS.
E-handelsbureau ansætter tre og udnævner partner
E-handelsbureauet Fabo har ansat Anders Tønnesen som client strategy. Han er tidligere business development manager hos S360 og uddannet cand.merc. i marketing fra Aarhus Universitet.
Benjamin Lantved Verner er ansat som som paid social specialist. Han har arbejdet i en lignende stilling hos Mindmill. Benjamin Lantved Verner er kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet.
Desuden er Viktor Emil Munk Kaarup er tiltrådt som partner hos Fabo. Han kommer fra Outsource DK, hvor han var CMO. Tidligere har han arbejdet hos Nord Digital. Viktor Emil Munk Kaarup er markedsføringsøkonom fra Erhvervsakademi Aarhus.
Det aarhusianske bureau har også udnævnt paid social specialist, Mathias Kjærsgaard, til partner. I alt er der nu fire partnere. De to øvrige er stifterne Frederik Halskou Wind og Christian Kielstoft Kjærsgaard.