Tidligere minister ny public affairs direktør i Geelmuyden Kiese
Henriette Kjær er ansat som ny public affairs direktør i Geelmuyden Kiese. Hun skal stå i spidsen for Geelmuyden Kieses rådgivning inden for transport- og logistikområdet.
Henriette Kjær har 17 års erfaring fra Folketinget for Konservative, heraf fire år som minister, næsten syv år som trafikordfører og tre år som politisk ordfører, og hun kender dermed transportområdet og de politiske processer indefra.
Henriette Kjær forlod Folketinget i 2011 og har siden bl.a. arbejdet hos bl.a. Rud Pedersen og Ehrenberg Sørensen Kommunikation. Senest kommer hun fra en stilling som politisk chef hos brancheorganisationen for den danske vejgodstransport, ITD.
Marketingchef til Superwood
Claus Albertsen er ansat som marketingchef hos Superwood A/S, der sælger bæredygtige facadeløsninger i træ med lang holdbarhed og mange designmuligheder.
Udover marketing får han også ansvaret for en ny salgssupport-enhed, der skal understøtte det eksterne salg. Teamet består af intern salg, bæredygtighed (delt med Welcon) og en produktkonsulent, og han bliver samtidig medlem af ledergruppen.
Claus Albertsen kommer fra Dansk Gummi Industri, og før det har han været marketingansvarlig hos bl.a. Broen A/S og KE Fibertec A/S.
Head of brand & marketing strategy til Matas
Kathrine Bjørnholt Werlin er ansat i en nyopretttet stilling som head of brand & marketing strategy hos Matas. Hun har holdt et halvt års arbejdspause, hvor hun bl.a. har taget en uddannelse inden for ESG & bæredygtighed. Før det arbejdede hun hos Netto i seks et halvt år, senest som marketingchef.
Kathrine Bjørnholt Werlin har tidligere arbejdet på bureau, bl.a. hos Another, Brandhouse, Very og Yellow Umwelt.
Marketingchef til OmnicarService
Anita Lykke Klausen er ny head of marketing hos OmnicarService. Hun kommer fra 1260 (som blev købt af Ideal Ventures), og har desuden arbejdet hos Operate, Bolius og Hein & Partnere.
Trade marketing manager til Hummel
Maja Degn Leth Ernst er ansat som trade marketing manager hos Hummel. Hun kommer fra et job som account director hos Hilmar & Høgsberg.
Maja Degn Leth Ernst har en kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet.
Marketing director til Outfit International
Hans-Henrik Tønnesen er ansat som marketing director hos Outdoor International, der udvikler, producerer og markedsfører Härkila og Seeland.
Hans-Henrik Tønnesen kommer fra OTW, hvor han var head of experience. Tidligere har han bl.a. arbejdet hos Adtomic og OMI.
To medarbejdere til Yellow Umwelt
Maria Bisgaard Povlsen er ansat som senior digital designer hos Yellow Umwelt. Hun skal styrke bureauets designafdeling.
Maria Bisgaard Povlsen har været ansat i en længere årrække hos Ruby Studio senest som design director.
Lærke Rygaard er ansat som digital projektleder. Hun kommer fra Outfit International, hvor hun var projektleder. Tidligere har hun bl.a. arbejdet hos Accenture Song, Intrasoft International og TV 2.
VisitDenmark opretter stilling som kommunikations- og udviklingsdirektør
VisitDenmark henter den 1. maj Anne Villemoes til en nyoprettet stilling som kommunikations- og udviklingsdirektør. Hun får ansvar for Analysen, Corporate Kommunikation samt Data og AI teamet.
Anne Villemoes kommer fra en årrække som selvstændig seniorkonsulent for en række større virksomheder og organisationer. Hun er uddannet journalist, og i bagagen har hun bl.a. ti år som koncernkommunikationsdirektør for Danish Crown, pressechef i Forbrugerrådet, ministerrådgiver og journalist på Jyllands-Posten.
Strategy director til Everland
Mette Bech rykker til brandingbureauet Everland i en stilling som strategy director, hvor hun skal hjælpe med at styrke bureauets strategiske ydelser og rådgive kunderne tidligere i forløbet.
Mette Bech kommer fra CPH Strategy, og har – udover at være selvstændig i en periode- også arbejdet for Konstellation & Republica, TBWA Copenhagen, BBDO, Bates Y&R og St. Luke’s i London.
Mette Bech, der kommer med i ledelsen hos Everland, står desude som medstifter bag uddannelsen Masterclass i Strategy & Insight.
Politisk kommunikationsbureau ansætter bureauchef
Community Agency, der ligger i i Bredgade i København, har ansat Sanne Nørgaard Fink som ny bureauchef.
Hun kommer med erfaring med ledelse, strategi og kampagneudvikling, fra bl.a. VisitDenmark, TV2, Advice og senest Demant/Oticon.
Dansker rykket op ad rangstigen i Matas Group
Efter at Matas har købt Kicks (i Sverige, Norge og Finland) er Peter Hestbæk rykket op som senior vice president digital sales & marketing.
Han er en del af ledelsen i Danmark samt med i det digitale lederteam på tværs af Matas og Kicks.
Peter Hestbæk har arbejdet hos Matas i knap fem år, indtil nu som head of digital sales & marketing. Tidligere har han i en længere årrække arbejdet hos FDIH.