Navnenyt: Tidligere bureaustifter til NoA Ignite

Emil Malte Simonsen
emil.s@bureaubiz.dk

Læs også: Thomas Sofienberg til Advice, partner til Sunrise, partner til Precis, bureauchef til Perfekta, PR-chef til 3xN, salgschef til SkabelonDesign, ny partner hos Kruso, tidl. pressechef for Københavns Lufthavn til Terma Group, tidl. spindoktor medejer i nyt PA-selskab, ny CEO til ecommerce-virksomhed hos Story House Egmont, forfremmelse til kommerciel chef i Coop, marketingchef til Hovedstadens Bygningsentreprise, nye medarbejdere hos Heyday, MyMonii, Wexo, Intellishore, Radius, Komo, Nielsen Car Group, Havas, Umbraco, Avidly og Web2Media.

Advice opretter ny stilling som director, platforme & apps
Efter godt et år hos Must som client partner, skifter Thomas Sofienberg til Advice i en nyoprettet stilling som director, platforme & apps. 

Thomas Sofienberg var før det hos Isobar som executive director og tidligere har han været hos Dwarf com CEO og partner.


Thomas Sofienberg

Fra Lunar til MyMonii
Nina Seidenfaden er ansat som head of product hos MyMonii, der står bag lommepenge-appen målrettet børnefamilier af samme navn. Hun kommer fra Lunar, hvor hun var product owner. 

Nina Seidenfaden er uddannet fra Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet hos kaastrup|andersen a/s og Lead to Change.


Nina Seidenfaden

Head of sales and partnerships til SkabelonDesign
Mikkel Preisler er ansat som head of sales and partnerships hos SkabelonDesign. Han kommer fra Asana, hvor han var head of expansion EMEA.

Mikkel Preisler har tidligere været head of business development tax hos PwC Sverige, enterprise sales manager for LinkedIn og european affairs advisor hos Det Syddanske EU-kontor. 


Mikkel Preisler

Project manager til Wexo
Thomas Stobberup Aba er tiltrådt stillingen som project manager & KAM hos Wexo i Aarhus. Han kommer fra en stilling som teamlead web- & e-commerce operations hos Søstrene Grene.

Tidligere har Thomas Stobberup Aba været selvstændig i eget reklamebureau, online coordinator hos Hjejleselskabet, e-commerce manager hos Trendhim og digital marketing manager hos VVS-Eksperten. 


Thomas Stobberup Aba

Ny partner i Precis’ danske ejerkreds
Anders Lykke Moslund er blevet udnævnt til ny partner i den danske afdeling af det digitale bureau Precis, hvor han de seneste tre år har været COO. 

Med den nye udvidelse består Precis’ danske ejerkreds nu af tre partnere, der foruden Anders Lykke Moslund tæller Rafael Cifuentes og Christopher Engberg-Brixen, CEO. Precis-gruppen består samlet set af otte europæiske kontorer.

Anders Lykke Moslund har tidligere været vp international sales hos Priori Data, key account manager inden for techonology, retail og b2b hos Google i Irland og partner i et produktionsselskab. 


Anders Lykke Moslund

Perfekta henter bureauchef fra 3xN/GXN
Cecilie Østerby er ansat i en nyoprettet stilling som bureauchef hos Perfekta PR i København. Her får hun det overordnede ansvar for den operationelle og kommercielle ledelse af bureauets kunder. Cecilie Østerby kommer fra tegnestuen 3xN, hvor hun var pr & communications manager. Tidligere har Cecilie Østerby bl.a. været marketing communications manger hos Rockwool Group, project manager hos Holm Kommunikation og communications manager hos Sigma. 

Cecilie Østerby er uddannet kandidat i business communications fra CBS. 


Cecilie Østerby

Head of pr til 3xN
Mads Arlien-Søborg er ansat som ny pressechef i 3xN/GXN. Han kommer fra en stilling som partner i designbureauet We Made It. 

Mads Arlien-Søborg har tidligere været bl.a. design consultant i Northmodern, tv-vært på DR-K og head of development på Designskolen Kolding. 

Tidl. spindoktor er ny direktør og medejer i nyt PA-selskab
Jacob Winther
er indtrådt som ejer og direktør i det nyetablerede PA-selskab PublicConnect.

Jacob Winther kommer fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor han de seneste syv år har været en del af direktionen med ansvar for public affairs og kommunikation. Tidligere har han bl.a. været pressechef og særlig rådgiver for forsvarsminister Søren Gade (V) samt informationschef hos borgmester i Københavns Kommune, Søren Pind (V). Jacob Winther har desuden været personlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen i to valgkampe.


Jacob Winther

To medarbejdere til Intellishore
Intellishore har ansat to nye medarbejdere. Den ene er Jesper Krogh Heitmann, der er ansat som marketing lead hos Intellishore. Han kommer fra en stilling som content & marketing manager hos Lyngby Boldklub. 

Jesper Krogh Heitmann er uddannet master i marketing communications fra University of Birmingham. Tidligere har han bl.a. været marketer hos Vega og klubjournalist for Brøndby IF.


Jesper Krogh Heitmann

Den anden er Line Arnbjørn Krogh, der starter som manager. Senest har hun været senior digital performance insights manager hos Hilti Group. 

Line Arnbjørn Krogh er uddannet kandidat i business intelligence fra Aarhus Universitet. Tidligere har hun bl.a. været business intelligence manager hos Flügger Group og business analytics consultant hos Kapacity.


Line Arnbjørn Krogh

CEO fra Lumino.io til Nicehair.dk
Susanne Snogdal er ny CEO hos ecommerce-virksomheden Nicehair.dk, der er del af Story House Egmont. Hun kommer fra en stilling som CEO i virksomheden Lumino.io, som hun er medstifter af. 

Susanne Snogdal har tidligere været CEO hos Product Spirit, director corporate business development & marketing hos Uhrenholt, vice president sales & marketing hos Gumlink og customer business development and marketing hos Procter & Gamble.


Susanne Snogdal

To medarbejdere tilbage til Heyday
Helle Klemmensen og Carsten Hebsgaard Nielsen er blevet ansat hos Heyday, hvor begge tidligere har været ansat i andre stillinger.

Helle Klemmensen er blevet ansat som senior digital art director. Hun har senest været ansat som digital art director hos Aidgency. Hun har bl.a. været industriel designer hos Leg og Læring og industriel design trainee hos 3Part. 

Helle Klemmensen er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. 

Carsten Hebsgaard Nielsen er ansat som senior teknisk projektleder. Tidligere har han bl.a. været head of digital hos Aidgency, project manager hos No Zebra og co-founder af bureauet Media on Media, der i 2012 blev købt af Heyday. 

Carsten Hebsgaard Nielsen er uddannet bachelor i web development fra Aarhus Købmandsskole. 


Carsten Hebsgaard Nielsen og Helle Klemmensen

Forfremmelse til kommerciel chef i Coop
Ulrik Hjulmand er tiltrådt stillingen som kommerciel chef i Coop, hvor han hidtil har været chef for partnerprogrammet. 

Ulrik Hjulmand har tidligere været bl.a business partner manager hos Berlingske Media, CRM manager hos Egmont, commercial manager hos Nordisk Film, marketing director i Universal Music og partner i onlinebureauet LeadPosition. 


Ulrik Hjulmand

Marketingchef til Hovedstadens Bygningsentreprise
Jesper Witt er ansat som kommunikations- og marketingchef til Hovedstadens Bygningsentreprise. Han kommer fra Harbringer Public Relations, hvor han var associeret partner og seniorrådgiver. 

Jesper Witt har tidligere været chef for kommercielle aktiviteter & marketing hos Metro Service, kommunikationsrådgiver hos Nordisk Kommunikation og management konsulent hos Kaospilot.

Rådgiver til Radius
Lasse Strüwing Hansen er ansat som rådgiver hos Radius. Han kommer fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos HK Danmark. Tidligere har han bl.a. været juniorkonsulent i Primetime Kommunikation og presseansvarlig og politisk rådgiver for Siumut i Folketinget.

Lasse Strüwing Hansen er uddannet i medieproduktion og ledelse fra DMJX.  


Lasse Strüwing Hansen

Lydproducer og tekstforfatter til Komo
Jonathan Frederik Bennedsen er ansat som lydproducer og tekstforfatter hos lydselskabet Komo i Herning. Han kommer fra en stilling som projektleder og producer hos produktionsselskabet HejFrede. 

Tidligere har Jonathan Frederik Bennedsen været producer hos Lydstudiet Aros og studievært og producer på Radio Go FM.


Jonathan Frederik Bennedsen

Tidl. pressechef for Københavns Lufthavn til Terma Group
Kasper Hyllested er ansat som senior director, public affairs hos Terma Group, der leverer produkter til forsvars- og aerospaceindustrien. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Refshaleøens Ejendomsselskab. 

Kasper Hyllested har tidligere været pressechef for Københavns Lufthavn, pressechef i Dansk Metal, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri og uddannelsespolitisk konsulent i Finansrådet. 


Kasper Hyllested

Partner fra Klean til Kruso
Anders Frey Birkmose er tiltrådt som ny managing director og partner hos det digitale bureau Kruso. Han kommer fra Klean, hvor han var partner og direktør for kundeoplevelser. 

Anders Frey Birkmose har tidligere været client service director hos AKQA Denmark, digital direktør i Datagraf Communications. 


Anders Frey Birkmose

Grafisk designer til Nielsen Car Group
Ronnie Rosenkrantz Fuglsang er ansat som grafisk designer i Nielsen Car Group, som består af 10 Bjarne Nielsen A/S bilhuse, Bilernes Hus og leasing.dk. 

Ronnie Rosenkrantz Fuglsang har tidligere været grafisk designer hos bl.a. Silvan, Ilva, Salling Group, Lego og Envision.


Ronnie Rosenkrantz Fuglsang 

Client director til Havas
Anders Heimann Villumsen er ansat som client director hos Havas. Senest har han været media consultant i NoA Connect. 

Anders Heimann Villumsen er uddannet kandidat i medievidenskab og har tidligere været marketing projektleder hos Dagbladet Information og digital client manager hos Carat. 


Anders Heimann Villumsen

Fra Kindly til Umbraco
Niels Christian Laursen er ansat som digital marketing specialist hos Umbraco i Odense. Han kommer fra en stilling som digital projektleder hos Kindly. Tidligere har Niels Christian Laursen været digital specialist hos Step, digital projektleder hos Sydbank og rådgiver om sociale og digitale medier hos Oxygen. 

Niels Christian Laursen er uddannet kandidat i international business communication fra SDU. 


Niels Christian Laursen

Tidligere bureaustifter er ny client director i NoA Ignite
Martin Schultz er ansat som client director i NoA Ignite. Han kommer fra Charlie Tango, hvor han var consulting director. 

Martin Schultz stiftede bureauet Plant, som han drev i godt 11 år, hvor man bl.a. fire år i træk arrangerede  et ‘Agency & Tech’ bureautelt til DHL, hvor man nåede op på 400 deltagere fra 27 bureauer og tech start-ups. Martin Schultz tog desuden i 2010 initiativ til DIA Future, hvor unge studerende konkurrerede ved daværende Danish Internet Awards. Baggrunden var, at de eksisterende danske ungdomspriser ikke havde en digital agenda. 

Martin Schultz

Digital director & partner til Sunrise
Pelle Elikofer er tiltrådt som digital director & partner hos Sunrise. Han kommerfra Apsis, hvor han var regional sales director. 

Pelle Elikofer er medstifter af og redaktør på multimedieplatformen om FCK, Copenhagen Sundays. Tidligere har han bl.a. været digital advisor hos Jabra, senior director hos Actimo, client service director hos Isobar og account director hos Creuna. 


Pelle Elikofer

Inbound marketing specialist til Avidly
Ditte Ydegaard er ansat som inbound marketing specialist hos Avidly Danmark. Hun kommer fra konsulentbureauet Lead the talent. 

Ditte Ydegaard er uddannet kandidat i medievidenskab fra Aarhus Universitet. Hun har tidligere været content manager hos Centuri og content creator hos FirstAgenda.


Ditte Ydegaard

Ecommerce-rådgiver til Web2Media
Claus Aggerholm Brogaard er ansat som ecommerce-rådgiver hos Web2Media. Han kommer fra en stilling som digital marketing specialist hos Pressalit. Tidligere har han været digital marketing & ecommerce manager hos Salling Group, online marketing koordinator hos Bilka og B2B-marketing coordinator hos Stofa. 

Claus Aggerholm Brogaard er uddannet kandidat i marketing og kommunikation fra Aalborg Universitet.


Claus Aggerholm Brogaard