Navnenyt: Tidligere Knowit-topchef ny partner hos Vertica

Læs også: Udnævnelse til vicedirektør hos Have Kommunikation & PR, junior projektleder til Viegand Maagøe, marketing lead til TEC, instruktør til MindsEye, Google Ads konsulent til Skjoldby & Co og managing director for business development til GroupM.

E-handelshuset Vertica får fra 1. juni Roar Nissen med i partnerkredsen. Indtil efteråret 2022 var han CEO i Knowit Experience Danmark, hvor han i alt arbejdede i 15 år.

Roar Nissen kommer til at bidrage med en del af de samme kompetencer, han har haft i spil i tiden hos Knowit Experience. Det vil bl.a. være i det strategiske udviklingsarbejde, hvor Verticas ydelser løbende skal forfines og videreudvikles. Samtidig kommer Roar Nissens ledelses- og kundeerfaringi spil overfor Verticas medarbejdere og kunder.

Partnerkredsen består fremover af Roar Nissen, Jeppe Hansen, Lars Christen, Uffe Meiner, Christian Baagøe Schou, Anna Katrine Matthiesen og Kim Bæk Hansen.

Roar Nissen

Udnævnelse til vicedirektør hos Have Kommunikation & PR

Anja Linnet er blevet udnævnt til vicedirektør i Have Kommunikation & PR. Rollen som vicedirektør har ikke eksisteret på bureauet siden 2010, og udnævnelsen sker som led i en større strategisk oprustning, hvor bureauet gennem det seneste halvandet år har udvidet og føjet nye kerneydelser til porteføljen.

Anja Linnet kom til Have Kommunikation & PR i august 2018 som seniorrådgiver og har siden 2019 fungeret som chefrådgiver. Tidligere har hun haft ledende kommunikationsstillinger hos bl.a. People’s Press og ArtPeople.

Anja Linnet er cand.comm. fra Roskilde Universitet.

Anja Linnet

Ny junior projektleder til Viegand Maagøe

Konrad Kubak er tiltrådt i Viegand Maagøe, hvor han som junior projektleder bliver en del af virksomhedens digitale team.

Han skal primært fokusere på projektledelse af digitale løsninger og være med til at lede digitale udviklingsprocesser, ligesom han kommer til at facilitere design- og innovationsprocesser. 

Konrad Kubak kommer fra Hærens Officersskole, hvor han blev udnævnt som premierløjtnant.

I 2020 blev han cand.it i digital innovation fra IT-Universitetet.

Konrad Kubak

Marketing lead til TEC

Den 6. juni starter Lars Østergaard i en rolle som marketing lead hos TEC. 

Han kommer fra en rolle som head of marketing hos delebilstjenesten GreenMobility. Tidligere har han været CMO hos DiningSix og gennem seks år social media strategist & content advisor hos Kræftens Bekæmpelse. Desuden har han startet og solgt flere virksomheder, såsom tipkbh.dk, vognturen.dk og istilfest.dk.

Lars Østergaard er uddannet cand.merc(it) e-business fra CBS.

Lars Østergaard. Foto: chris1million

Instruktør til MindsEye

Instruktøren Anders Bundgaard er blevet signet af produktionsselskabet MindsEye i England. Han har de seneste ti år været selvstændig. Han har tidligere vundet en pris ved Eurobest for et arbejde for Interflora.

Anders Bundgaard er uddannet ved The European Film College.

Anders Bundgaard

Ny Google Ads konsulent til Skjoldby & Co

Andreas Thorborg er blevet ansat som Google Ads konsulent i online marketingbureauet Skjoldby & Co.

Han kommer fra en stilling som senior Google ads specialist hos OnlinePlus.

Andreas Thorborg er uddannet cand.it. i webkommunikation fra SDU.

Andreas Thorborg

Managing director for business development til GroupM

Rasmus Fisker tiltræder pr. 1. juni som managing director for business development i GroupM. Han får til opgave at udvikle GroupMs tilstedeværelse i Aarhus.

Rasmus Fisker kommer fra et job som managing diretdor & creative strategy officer for GroupM-bureauet MBA, hvor han har været i omkrig otte år. Før det var han hos Mindshare.

Rasmus Fisker