Navnenyt: To kreative brødre går sammen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Læs også: Global marketing director til Forét, videoredaktør til Roskilde Festival, marketingchef til Oak Digital, nordic director til Ebiquity, marketingchef til Raundahl & Moesby, mediabureaumand er ny acquisition manager hos Audika Group, CMO til TicTac Learn Group, MarCom teamleder hos FDM og PR-konsulent til Publicity.

Videoredaktør til Roskilde Festival
Christoffer Anias Sandager skal fra 1. januar være videoredaktør hos Roskilde Festival. Han kommer fra Tivoli, hvor han har været billedredaktør siden i sommers. Han har tidligere arbejdet hos Tivoli i knap syv år som SoMe specialist. Desuden har han været SoMe specialist i Nettos marketingafdeling.

Christoffer Anias Sandager er bachelor i journalistik fra Syddansk Universitet.


Christoffer Anias Sandager

Marketingchef til Oak Digital
Anthony Watkins er ansat som head of marketing hos bureauet Oak Digital. Han kommer fra Berlingske Media, hvor han var agency & client manager. Tidligere har han arbejdet hos bl.a. mediabureauerne m/Six, Starcom og OMD.

Anthony Watkins er kandidat i økonomisk markedsføring fra CBS.


Anthony Watkins

Nordic director til Ebiquity
Peter Leegaard er ny director, Nordic Region hos Ebiquity. Han kommer senest fra en stilling som commercial director hos Folkeskolen. Tidligere har han været en lang årrække hos Disney samt hos Carat, Vizeum og Advance.

Peter Leegaard er kandidat i marketing & kommunikation fra CBS.

Marketingchef til Raundahl & Moesby
Johnny Willum er ansat som marketingchef hos Raundahl & Moesby. Han har tidligere været bureauejer af Convince i over 20 år, og de seneste tre år har han været freelance.


Johnny Willum

Mediabureaumand er ny acquisition manager hos Audika Group
Peter Horup Sørensen er ansat som acquisition manager hos Audika Group. Han kommer fra Group M, hvor han har arbejdet senest hos Mediacom som client lead. 

Peter Horup Sørensen er cand.scient fra CBS.


Peter Horup Sørensen

Global marketing director til Forét
Jonas Qwist er ansat som global marketing director hos Forét. Han kommer fra et lignende job i Bareen, og før det var han integrated business director hos Dentsu X. Jonas Qwist har også tidligere været ansat hos Mindshare og Vizeum.

Jonas Qwist er cand.merc.kom. fra CBS.

 
Jonas Qwist

CMO til TicTac Learn Group
Christel Friis Conrad er ansat som CMO i TicTac Learn Group pr. 1. januar. Hun har de seneste 15 år arbejdet som selvstændig, både som sig selv under navnet Friisbee og som medstifter af virksomheden Flowstack. Før det var Christel Friis Conrad en række år ansat som marketing manager hos Mercedes Benz.

Christel Friis Conrad har en MBA i international marketing & management fra Syddansk Universitet.

MarCom teamleder hos FDM
Dorthe Jensen er ansat som teamleder for Marcom hos FDM. Hun kommer fra Marcher Markholt, hvor hun var senior konsulent. Tidligere har Dorthe Jensen bl.a. arbejdet for Telenor – senest som head of marketing communication brand & marketing samt hos Kunde & Co som senior account executive & team lead.

Dorthe Jensen er akademiøkonom fra International Business Academy i Kolding.


Dorthe Jensen

To kreative brødre går sammen
Regner Lotz og Toke Lotz slår sig sammen som kreative freelancere. Regner Lotz kommer fra et job som group creative director hos McCann Copenhagen, og før det var han hos CP+B, og hos Konstellation + Republica samt Saatchi & Saatchi. Regner Lotz er uddannet art director fra Miami Ad School og er også art director fra Reklameskolen.

Toke Lotz har arbejdet under navnet Danish Television Productions de seneste otte år. Han har gået på Kreativ Kommunikation samt Københavns Film og Fotoskole.


Toke Lotz (tv) og Regner Lotz

PR-konsulent til Publicity
Matias Kirstein Petersen
er tiltrådt stillingen som PR-konsulent hos PR- og kommunikationsbureauet Publicity, der har base i Aalborg. Her kommer han primært til at beskæftige sig med strategisk kommunikation, PR samt rådgivning af bureauets kunder.

Matias Kirstein Petersen er uddannet cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet og har siden 2017 arbejdet med branding, kommunikationsplanlægning og tekstforfatning hos blandt andre Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg Hovedbibliotek og Musikkens Hus.


Matias Kirstein Petersen