Navnenyt: Ny CEO til EssenceMediacom Denmark

Læs også: Digital direktør til Premier Is, oplevelsesspecialist til Aller Media, forfremmelser hos Primetime og Grace Public Affairs, ny nordisk direktør hos GroupM, fem nye instruktører til Bacon og nyt bestyrelsesmedlem hos No Zebra.

Digital direktør til Premier Is

Hannu Vangsgaard er ansat som chief digital officer i Premier Is – Mejerigaarden. Her får han ansvaret for IT og det digitale i Premier Is og Fråst i Danmark og Isbjørn is i Norge. Han har senest været selvstændig og har tidligere bl.a. været chief digital officer hos Envision, digital chef hos Salling Group og stifter og partner i Notabene.net.

Hannu Vangsgaard

Oplevelsesspecialist til Aller Media

Louise Spanget-Larsen er fra 1. februar ansat som customer- & user experience specialist’ hos Aller Media, hvor hun skal have fokus på CX/UX. Hun kommer fra Saxo, hvor hun arbejder med konceptudvikling, kommunikation og oplevelser. Tilsvarende har hun arbejdet med i en længere årrække hos Greener Pastures.

Louise Spanget-Larsen har en master i design fra Det Kongelige Akademi og er også både uddannet ved KEA og ved DMJX.

Louise Spanget Larsen

Forfremmelse hos Primetime

Stine Aagaard er blevet forfremmet til head of brand activation hos Primetime. Et område, som hun selv har været med til at opbygge som forretningsben på bureauet.

Hun startede i Primetime i 2019 og har tidligere været ansat hos bl.a. Brandhouse og Aller samt været medstifter af Mashup.nu.

Stine Aagaard er cand.mag. komm. fra Aalborg Universitet.

Stine Aagaard

Forfremmelse hos Grace Public Affairs

Kristian Lausten er forfremmet hos Grace Public Affairs. Hans nye rolle er public affairs director. Det betyder mere kundeansvar og mere direkte rådgivning om regulatoriske processser og politisk interessevaretagelse samt et øget ansvar internt på bureauet.

Kristian Lausten

Nye topfolk hos GroupM

Jesper S. Jørgensen har fået et øget ansvar idet han er blevet forfremmet til Nordic COO hos GroupM. Det betyder samtidig, at han ikke længere er CEO i EssenceMediacom Denmark. Jesper S. Jørgensen kom til EssenceMediacom Denmark i 2020 efter seks år hos Accenture Song. Tidligere har han bl.a. været en længere årrække hos Wunderman.

Jesper S. Jørgensen

Tina Gretlund overtager stafetten som CEO i EssenceMediacom Denmark efter Jesper S. Jørgensen. Hun har arbejdet i GroupM-regi siden 2018. Først hos m/SIX, derefter i både m/SIX og Mediacom og endelig i EssenceMediacom, hvor hendes seneste titel var chief strategy & insights officer.

Tina Gretlund har tidligere bl.a. arbejdet i en længere årrække hos både DR og TNS Gallup.

Tina Gretlund

Fem nye instruktører til Bacon

De fem nye instruktører hos Bacon er Jeppe Lange, Nalle Sjöblad, Martin Falck, Elena Petitti di Roreto og Bonnie MacRae. Deres tidligere arbejde – og Bacons nye hjemmeside – kan ses her.

Ny i bestyrelsen hos No Zebra 

Dorte Skovbo indtræder i bestyrelsen hos No Zebra. Hun er selvstændig med Skovbo Increase, hvor hun rådgiver SMV’er med fokus på forretningsudvikling og effektivisering, især med digital transformation som drivkraft. Tidligere har hun været marketing business partner hos it-koncernen EG.

Derudover har Dorte Skovbo har gennem flere år arbejdet som aktivt bestyrelsesmedlem for virksomheder som konsulenthuset Ballisager, Kaastrup Andersen og Cadesign form.

Dorte Skovbo