Novicell ansætter onlinemarketingkonsulent og webudvikler

Pernille Jacobsen og Rune Ajstrup Skovbo har tidligere været henholdsvis webmaster og webdesigner.

Pernille Jacobsen, 27 år, skal som online marketing-konsulent blandt andet være med til at styrke Novicells kunders onlineforretning via Google AdWords, Analytics og sociale medier.

Pernille Jacobsen kommer fra en stilling som webmaster for Small Danish Hotels og er uddannet markedsføringsøkonom.

Rune Ajstrup Skovbo, 34 år, bliver som webudvikler placeret i bureauets Dynamicweb-afdeling. Her skal han blandt andet bruge meget af sin tid på kundehåndtering.

Rune Skovbo kommer fra en stilling hos reklamebureauet Campfire & co, hvor han igennem fem år har arbejdet som webdesigner.