Ny Account Manager hos OutCom

Fødevarer, drikkevarer, FMCG og livsstil er Sine Gerstenbergs nye arbejdsområder.

Hos OutCom skal Sine Christiane Gerstenberg, 30, arbejde med kommunikationsrådgivning og pressekontakt for en række danske og internationale kunder inden for bl.a. fødevarer/ernæring, drikkevarer, FMCG og livsstil og med profilering af designprodukter i high-end segmentet.

Hun er uddannet cand. mag. fra Københavns Universitet og kommer senest fra en stilling som kommunikationsrådgiver hos FWD. Agency, hvor hun har arbejdet med en række danske og internationale kunder inden for mode- og livsstilsbranchen med særligt fokus på konceptudvikling, kampagner og client publishing.

Tidligere har Sine arbejdet som redaktionschef på VS Magazine og som kommunikationsrådgiver hos Plus Public Relations.

OutCom A/S er en full-service konsulentvirksomhed med speciale inden for Public Relations, Reputation Management, Public Affairs og Investor Relations. Virksomheden er danskejet og har rødder tilbage til 1980’erne. Kunderne er danske og internationale virksomheder, som typisk er markedsledende inden for deres respektive forretningsområder.