Ny adm. direktør for StepStone

Jobportalen har pr. 1. april 2011 ansat Bettina Ravn som ny administrerende direktør.

Udnævnelsen er foretaget internt. Bettina Ravn har i fire år har været adm. dir. for StepStones søsterselskab IT-jobbank og bliver ved udnævnelsen adm. dir. for begge selskaber. De to selskaber vil dog fortsat operere som selvstændige enheder.

Med Bettina Ravn får StepStone en både faglig og erfaren leder, idet hun blandt andet har en HD i afsætning og flere uddannelser inden for HRM og ledelse.

Inden Bettina Ravn kom til StepStone varetog hun tidligere lederstillinger hos bl.a. Telia, Mobilix/Orange og Teleperformance.

Den hidtidige adm. dir. for StepStone Morten Heuing har efter otte succesfulde år på posten valgt at prøve kræfter med andre ting.

I forbindelse med lederskiftet udnævnes salgschef Mads Siersbæk Alexandersen til salgsdirektør.