Ny administrerende direktør til Ka-ching

Martin Sandvad er ny direktør hos den aarhusianske virksomhed.

Martin Sandvad, tidligere CCO i Ucommerce, er ny direktør hos den aarhusianske software virksomhed Ka-ching.

Thomas Damgren, COO og partner i Ka-ching, siger: “Martin har bevist, at han kan udvikle en software virksomhed fra to mand i en kælder til en global virksomhed med kontorer i DK, UK, AU og US – og det er præcis den type kommercielt fokus virksomheden har brug for i dag.”

Målet er ifølge Martin Sandvad klart: “Vi skal udvikle Ka-ching til et omnichannel-produkt, som på basis af eksisterende digital infrastruktur kan gøre alle salgsmedarbejdere til digitale købmænd. Det er en myte at online og offline skal konkurrere – de skal derimod supplere hinanden, så kunden får den samme gode oplevelse, både på web og butik.”

Ka-ching bruges i dag af kunder som H2O, Skagerak og Kopenhagen Fur.