Ny bestyrelse i Advice

Kommunikationsbureauet Advice har hentet to nye eksterne kræfter ind i bestyrelsen. De kommer fra henholdsvis Novozymes og SAP firmaet 2C change.

Mads Madsen, der i dag er kommunikationsdirektør i Novozymes, har en baggrund som Nordic Partner and Managing Director hos kommunikationsbureauet JKL Group og har desuden arbejdet for Ericsson og BG Bank.

Dermed har Mads Madsen erfaring fra både bureau- og kundesiden, hvilket er særligt værdifuldt for hans virke som bestyrelsesmedlem.

 

 

 

Nicolaj Vang Jessen

Nicolaj Vang Jessen er CEO i SAP firmaet 2C change, som han var med til at starte i 2002.

I dag er 2C change en international virksomhed med 150 medarbejdere og en omsætning på 240 mio. kr.

I bestyrelsesregi skal der især trækkes på Nicolaj Vang Jessens store erfaring med at lede en virksomhed i kraftig vækst.

Begge bestyrelsesmedlemmer har ligeledes stor erfaring med internationaliseringsprocesser, hvilket bliver afgørende i Advice’s kommende strategiperiode.