Ny chefkonsulent til Aros Kommunikation

Århusianske Aros Kommunikation har ansat Morten Riisgaard-Dam som chefkonsulent.

Morten Riisgaard-Dam er uddannet som cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har efterfølgende gennemført en IAA-diplomuddannelse inden for reklame og marketing.

I sit nye job kommer Morten til at arbejde med strategisk kommunikationsrådgivning for en bred vifte af bureauets både private og offentlige kunder.

Han kommer fra TDC, hvor han har været ansat i 14 år og beklædt en række ledende stillinger inden for kommunikation, marketing, salg og projektstyring. Hans erfaring fra “kundesiden” og hans store kendskab til erhvervslivets spilleregler kommer utvivlsomt i spil og til gavn i arbejdet hos Aros Kommunikation.