Ny COO skal sikre vækst på 30 mio. kroner

Morten Kjærsgaard får en stor udfordring som COO i onlinemarketingbureauet Atcore.

Atcores nye COO, Morten Kjærsgaard får det overoverordnede kommercielle og operationelle ansvar og han skal være med til at drive Atcore op til virksomhedens målsætning om en omsætning på 50 mio kr. i 2012. I 2011 var omsætningen næsten 20 millioner.

Morten har en solid erfaring med vækstvirksomheder og optimering af driften, hvilket skal være med til at sikre at både top- og bundlinie resultaterne nås.

Samtidig kan Morten tilbyde flere års erfaring inden for online salg, samt online forretningsoptimering, hvilket er med til at sikre et bredere kompetence udbud til Atcore’s kunder.

Han kommer fra en stilling som CCO i BullGuard, der beskæftiger sig med internetsikkerhed.

Atcore har også opgraderet på to andre fronter.

Jan Rusin

Den ene er Jan Rusin, der kommer fra en stilling som Senior Consultant hos Zoomio, hvor han gennem en årrække har arbejdet med Email Marketing, starter som Retention Director hos Atcore, hvor han skal være ansvarlig for loyalitetsopbygningen.

Jan Rusin skal sikre Atcore’s kunder en forøget ARPU, som betyder average revenue per user og som primært er et telebranche KPI, idet fastholdelse er afgørende for kundernes vækst i fremtiden.

Jan’s fokus områder bliver e-mail, dialog og marketing automation-værktøjer, som kan sikre, at Atcore’s kunder får mere ud af deres lead- og kundedatabaser.

Lars Storm

Den anden er Lars Storm, der kommer fra en stilling som Front end developer hos SEO virksomheden Sitexploration og ligeledes har mange års erfaring fra onlinemarketingbureauet Traceworks, starter som Web Analytics Manager.

Lars skal stå for udviklingen af en række analyse værktøjer hos Atcore.

Lars skal ligeledes være med til at sikre at Atcore’s kunder får indsigt i og belyst relevant emner af deres egne Web Analytics.