Casper Felt får ansvaret for Discoverys corporate- og interne kommunikation, når han nu tiltræder stillingen som selskabets nye corporate kommunikationschef.
Casper Felt kommer fra en stilling som rådgiver i kommunikationsbureauet Operate. Her har han bl.a. rådgivet virksomheder og organisationer inden for interessevaretagelse, PR og kampagner.
Han overtager posten, efter tidligere kommunikationschef Rasmus Breum Mariegaard i begyndelsen af sommeren valgte at trække stikket efter tre år hos den kommercielle tv-station.