Ny head of SEO til s360

Nikolaj Mogensen kommer fra en stilling som chef for GroupM’s performance marketing-enhed Quisma.

Nikolaj Mogensen er ansat som head of SEO hos s360, hvor han kommer til at sidde på kontoret i København.

Han kommer fra en stilling som chef for GroupM’s performance marketing-enhed Quisma, hvor han i snart fem år har stået i spidsen for GroupM’s SEO-produkt, ligesom han i de seneste år har ledet performance-bureauet Quisma. 

“Tiden var rigtig for mig til at give stafetten videre til en ny direktør for Quisma. Quisma har bygget et stærkt hold op med masser af gode kompetencer. Jeg er enormt stolt af at have skabt et team på 35 mennesker i Quisma, men jeg ser s360 som det helt rigtige fremtidssikrede sted for mig”, udtaler Nikolaj Mogensen.

Om ansættelsen af Nikolaj Mogensen siger Jakob Vedel:

“Nikolaj befinder sig solidt i en top 3 over de mest SEO-kyndige personer i Danmark, og han kan gøre rigtig meget for vores kunders organiske synlighed. Derfor ser vi det som en fantastisk tilføjelse til vores team. Vi har i Nikolaj kunnet hente en person ikke kun med dyb SEO-forståelse men også med lederskab og kommunikative kompetencer.”

Nikolaj Mogensen er uddannet Cand.IT. fra IT-Universitetet i København.