Must, bureauet som vil give Oslobåden en Michelinstjerne og står bag kedsomhedsknappen på Nationalmuseet, ansætter Jesper Juhl Brogaard som ny kontaktchef.
Han kommer fra en stilling som chief customer officer hos MediaCom, hvor han har slået sine folder de sidste 10 år og været en del af direktionen siden 2017.
”Jeg glæder mig til at være en del af et bureau, som tænker nyt og anderledes i krydsfeltet mellem journalistik og marketing. Her får jeg mulighed for at blive inddraget tidligt i processen, hvor jeg kan bruge min forretnings- og kundeforståelse kombineret med Musts nyskabende måde at tænke løsninger på,” siger Jesper Juhl Brogaard.
Jesper Juhl Brogaard er samtidig ekstern lektor i Strategi og Medieplanlægning ved CBS.