Ny kontaktdirektør hos Zupa

Jesper Thomsen er fundet hos &Co

Webbureauet Zupa har oprustet sin kontaktafdeling med ansættelsen af Jesper Thomsen som kontaktdirektør.

Jesper Thomsen kommer fra &Co og har tidligere arbejdet i TDC og Danske Bank’s marketingafdelinger med både forretningsudvikling og strategisk planning.

“Vi har historisk været et meget kontaktdrevet bureau, og det vil vi trods vores kreative oprustning fortsat være. Men det stiller store krav til kontaktfunktionen,” siger direktør og partner Niels Ranum til Markedsføring.