Scanad har pr. 1. november 2009 udnævnt AD’er Vivi Kjærgaard Schägelberger til Creative Director på Scanad i Århus.
Vivi er 35 år og har mere end 12 års erfaring på danske reklamebureauer. Hun har været AD’er/konceptansvarlig på Scanad i Århus siden oktober 2004 og har tidligere været ansat på Propaganda McCann i København og før det på Par No. 1 i Viborg.
På Scanad har Vivi været kreativ ansvarlig for en række af bureauets største kunder inden for FMCG og detailkæder.