Ny kreativ lead hos Zevegraf

Jeppe Thybo har senest været youtuber og udgjort den ene halvdel af danseduoen Robotboys.

Jeppe Thybo er det visuelle kommunikationsbureau Zevegrafs nye kreative lead.

Han har en Youtubekanal og har senest udgjort den ene halvdel af danseduoen Robotboys, der har optrådt i mere end 40 lande i løbet af de sidste 10 år.

Han vil bruge sine erfaringer med at danse, komponere, producere musik og instruere teaterstykker til at skabe nogle engagerende historier, der gør brands relevante og interessante.