Nordjyske Medier styrker ledelsen med ansættelsen af ny markedsdirektør, som er udset til at løfte den nordjyske mediekoncern digitalt.
De har ansat Arlas digitale marketingchef, Kåre Berenthz-Nicolaisen som ny markedsdirektør, som fremover skal stå i spidsen for den nordjyske mediekoncerns digitale omstilling.
Tilgangen af Kåre Berenthz-Nicolaisen sker som bekendt i kølvandet af en større omlægning af den nordjyske mediekoncerns øverste ledelse, hvor den kommende markedsdirektørs primære opgave, først og fremmest bliver at sætte skub i koncernens digitale transformation.
Kåre Berenthz-Nicolaisen kommer fra en stilling som digital chef for Arla Danmark og har tidligere arbejdet som digital marketingchef hos Dansk Supermarked og Brand Manager for Cembrit Holding.