Ny medarbejder hos Reklametanken

Reklametanken i Kolding har ansat ny konsulent/grafiker.

Den nye konsulent og grafiker er Heino Juhl, der skal have fokus på integreret kommunikation for små og mellemstore virksomheder i Trekantområdet.

Heino Juhl skal rådgive og videreudvikle inden for reklame på alle platforme overfor eksisterende kunder samt arbejde med opgaver for nye kunder.

Han kommer fra en stilling som kontaktchef hos Marketsquare, og er uddannet som grafiker og merkonom i markedsføring.

Reklametanken, der løser opgaver inden for trykte medier, emballage og online markedsføring, har indledt en strategiproces, som skal styrke bureauets kompetencer og synliggøre værdierne internt og eksternt.