Ann-Lee Teilmann tiltræder i stillingen som omnichannel advisor hos InterMails nye dialogbureau IM Loyal.
Hun har mange års erfaring fra den digitale verden, blandt andet med hendes viden inden for data management og demand-side platforme i forbindelse med rådgivning i Norden. Senest kommer hun fra en ansættelse hos Bording A/S, hvor hun med ansvaret for selskabets Bordings Cross Media division har rådgivet kunder omkring off- og online kommunikation.
Ann-Lee Teilmann får hos InterMails nye dialogbureau IM Loyal til opgave at binde analyser, strategi, taktik og kreative kompetencer sammen i rådgivningen om medie- og kanalvalg til bureauets kunder.
Ann-Lee Teilmann har en erhvervsfaglig grunduddannelse inden for Afsætning fra EFG Handel og kontor Trekronergade.