Ny partner i designbureauet Studio C.

Studio C, udvider nu partnerkredsen, med Rikke Nalepa, der indtræder i stillingen som Managing Director. Rikke har tidligere været Head of Strategy, partner og adm. direktør på et større dansk designbureau.

I dag består partnerkredsen af stifterne Emil Hartvig Andersen og Thomas Rye Dinesen.

”Vi er super stolte af at byde Rikke velkommen som partner i Studio C. Alle der kender Rikke ved, at hun er helt enestående – hendes ambitionsniveau, erfaring og dybe strategiske indsigt er et perfekt match til vores ambitioner som designbureau. Vi har det seneste år arbejdet tæt sammen med Rikke på flere projekter, og vi kan se, at netop denne konstellation kan løfte Studio C til næste niveau med øget fokus på strategi, udvikling af dynamisk identitetsdesign og et øget kendskab til kvaliteten af vores arbejde,” udtaler Thomas Rye Dinesen, der indtræder i rollen som Executive Director.

Der er i dag syv fastansatte på Studio C og ambitionen er at forblive et senior team fokuseret på udvikling af brandidentiteter. Men tilgangen vil være ny.

Studio C vil også strategisk tage højde for en stigende ekspertise hos kunderne selv, når det gælder brandstrategi og design.