Ny producer hos Saatchi & Saatchi

Louise Ryge bliver chef for bureauets produktionsafdeling med tre medarbejdere.

Saatchi & Saatchi har ansat Louise Ryge som bureauproducer og chef for bureauets produktionsafdeling der består af yderligere 3 personer.

Louise Ryges egentlige producer-erfaring er begrænset. Men hun kommer med 13 års erfaring fra produktionsmiljøet, der har gjort hende til en af de mest efterspurgte postproducere i branchen.

Hun har senest fungeret som free-lance, og tidligere har været ansat hos Wibroe Duckert & Partners og Moland Film.

Louise Ryge starter d. 1. oktober.