Susanne Rydahl Drost er blevet ansat som som commercial & operations director i København hos den nye bureaukonstellation Zupa og Agency Spring, hvor hun bl.a. skal stå i spidsen for forretningsudvikling og profilering af bureauet.
Senest har hun været hos Magnetix linked by Isobar, hvor hun har arbejdet med forretningsstrategi og digital udvikling. Tidligere har hun været ansvarlig for markedsføring og rebranding af bl.a. Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet. Derudover har hun forsket i kreativ ledelse og innovation i samarbejde med Københavns Zoo og Aarhus Universitet.
Susanne Rydahl Drost har en Master i Ledelse & Innovation og er også uddannet cand. jur.