Ny public affairs-manager i Burson-Marsteller

Det globale kommunikations- og public affairs-bureau Burson-Marsteller har pr. 1. januar 2011 ansat Janus Lodahl som public affairs-manager.

Janus kommer fra en stilling i Fødevarestyrelsen, hvor han i flere år har arbejdet med fødevarelovgivning, styring af kontrolindsatsen og udvikling af fødevarekontrollen, senest tre år som souschef i Fødevareregion Øst.

Janus Lodahl er uddannet jurist og har også tidligere arbejdet hos Dansk Industri.

Ansættelsen sker som led i en udvidelse af Burson-Mastellers public affairs-kompetencer og som reaktion på en stigende efterspørgsel efter kvalificeret rådgivning i strategisk interessevaretagelse og politisk kommunikation.

“Jeg er overbevist om, at vores kunder og samarbejdspartnere vil drage stor nytte af Janus’ erfaringer med håndtering af de danske beslutningsprocesser og hans store indsigt i offentlige myndigheders vilkår og tankesæt – ikke mindst på fødevareområdet,” siger Kim Larsen, direktør i Burson-Marsteller.

Burson-Marsteller er en del af den globale WPP-gruppe.