Peter Giacomello er ny sekretariatschef i Tuborgfondet.
Han kommer fra en stilling som sponsorship- and reputation director i Carlsberg Danmark.
”I ansættelsesudvalget har vi været igennem en lang og grundig proces med 300 ansøgere. Valget faldt på Peter, fordi han har en meget spændende baggrund fra både erhvervsliv og kulturelle organisationer. Han har været souschef og stedfortræder for direktøren i VEGA og siden 2008 ansat i Carlsberg Danmark, hvor han har haft det overordnede ansvar for porteføljen af sponsorater og partnerskaber. Han har således over årene opbygget et meget stort netværk i både erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer, og det passer perfekt til vores strategi,” siger Anne-Marie Skov, der før årsskiftet meddelte sin fratrædelse som direktør for i stedet at blive bestyrelsesformand i Tuborgfondet.