Joachim Gerlach er ny senior sales executive hos Napp.
Han får til ansvar at drive den positive udvikling i salgsafdelingen og styrke virksomhedens tilstedeværelse på internationale markeder.
Joachim Gerlach har stor erfaring med salg og forretningsudvikling fra shipping branchen, hvor han blandt andet har været hos Lightship Chartering og Thoresen Shipping. Han har senest haft en stilling som sales director i Elkem Chartering Denmark.
Joachim Gerlach er uddannet markedsføringsøkonom og har en Executive MBA fra CBS.