Ny udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen

Runa Sabroe kommer fra Dansk Design Center.

Runa Sabroe er blevet ansat som ny udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen.
 
Hun kommer fra en stilling som programleder i Dansk Design Center, hvor hun har ansvar for Design Cities. 
 
Runa Sabroe er cand. mag i Medievidenskab og forfatter til en række artikler om servicedesign og design som innovationsredskab. Hun er derudover oplægsholder, facilitator og underviser både nationalt og internationalt.
 
I øjeblikket er hun ved at færdiggøre en Executive Master i forandringsledelse i Paris.