Digitalbureauet Adapt har ansat Thomas Felthaus som senior frontend developer.
Thomas har i de senere år fokuseret på frontendudvikling, og har et stort kendskab til WordPress og JavaScript. Han bringer erfaring til Adapts frontend-team, hvor hans primære opgaver vil være udvikling af WordPress- og eCommerce-projekter.
Jimmy Hultgren er ansat som CRM-konsulent, hvor han vil arbejde med Salesforce CRM-projekter.
Han kommer fra en stilling hos Brunata og har tidligere været involveret i implementeringen af CRM hos Implement Consulting Group.
Alexandre Vanini er blevet ansat som Junior Developer. På trods af sin unge alder, har Alexandre allerede stiftet bekendtskab med mange forskellige teknologier i både frontend og backend.