Nyt bureau tilbyder freelance kommunikationschefer

Kommunikationschef.com tilbyder freelance kommunikationschefer til virksomheder uden kommunikationsfolk.

Tekstforfatter, kommunikationsrådgiver og forfatter Jacob Egevang har lanceret en konsulentvirksomhed, der tilbyder eksterne kommunikationschefer.

Virksomheden, der hedder Kommunikationschef.com er etaberet for at stille freelance kommunikationschefer til rådighed for de virksomheder, der allerede har skåret det fastansatte kommunikationspersonale fra, eller som har planer om at gøre det.

Kommunikationschef.com fungerer i første omgang som en netværksbaseret virksomhed, der tilbyder direkte adgang til uafhængige konsulenter.

Jacob Egevang driver også kommunikationsvirksomheden Egevang – Komplet Kommunikation.