Michell Rose Nørgaard Jensen er per 1. november 2019 ansat som head of customer success hos Ulobby. Hun har således det overordnede ansvar for at rådgive og hjælpe Ulobbys kunder, så de får størst mulig værdi ud af lobbyplatformen.
I de sidste 10 år har Michell arbejdet med forretningsudvikling og kvalitetssikring af den gode kundeoplevelse. Hun kommer senest fra en stilling som Manager for Cardia Nordic, hvor hun havde det overordnede ansvar for drift og udvikling af Cardia Nordics selskaber i Danmark, Norge og Sverige. Tidligere har Michell arbejdet som salgs- og marketingchef i Q-Park Danmark A/S.