Den første nye medarbejder hos 1508 er Kim Rosendal Kristensen, der er startet som senior projektleder.
Kim Rosendal Kristensen har mere end 9 års erfaring med udvikling af innovative digitale projekter fra både London og New York.
Som projektleder har Kim arbejdet på store, teknisk komplicerede projekter for danske og internationale virksomheder som Lego, Danske Bank, Folketinget, Novozymes og DKNY.
Kim har en BA i Contemporary Media Practice og er Certified SCRUM Product Owner og kommer fra en stilling som udviklingschef hos Qbrick.
Også Katharina Berg er startet som senior projektleder.
Katharina Berg har over 10 års erfaring som projektleder fra bureauer som Halbye Kaag JWT, TBWA/PLAY og senest Creuna.
Derudover har Katharina erfaring med både nationale og internationale kunder som Cadbury, DR, Georg Jensen and Nordea.
Katharina har en BA in Film and Media Studies og en uddannelse som New Media Manager bag sig.
Den tredje medarbejder er Kristoffer Solberg, der er startet som user experience designer i 1508’s strategiteam. Han skal varetage UX og social medie strategi.
Kristoffer Solberg har netop afleveret sit speciale på CBS i Business Administration and Information Systems.
Han har sideløbende med sit studie arbejdet hos Wemind og er med-arrangør af Twestival.
Martin Nielsen er den fjerde og sidste medarbejder i denne omgang. Han er startet som digital designer og skal blandt andet løse løbende designopgaver for en række af 1508s partnerkunder, såsom Estée Lauder Group, GN ReSound og Sauer Danfoss.
Martin Nielsen er uddannet multimediedesigner og kommer fra en stilling som digital designer/daglig leder hos WulffMorgenthaler.