Operate får ny digital direktør

Robin Juel Johansen kommer fra Liberal Alliance.

Robin Juel Johansen er ny digital direktør hos Operate. Han får ansvar for rådgivning og leverancer indenfor digitale kampagner, agenda setting og adfærdsforandring på tværs af alle sociale platforme.

Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Liberal Alliance, hvor han var ansvarlig for partiets kommunikation på tværs af digitale og analoge kanaler.

Inden da arbejdede Robin Juel Johansen blandt andet digital interessevaretagelse i Landbrug & Fødevarer og redaktionel udvikling på sociale medier i Aller Media.

Robin Juel Johansen er uddannet fra CBS.