Paid Social Specialist til PL & Partners

Jeanette Mandal Byberg kommer fra Kleresca.

Jeanette Louise Mandal Byberg tiltræder stillingen Paid Social Specialist hos PL & Partners.

Om den seneste ansættelse udtaler Chief Product Officer Nikolai Skouv Pedersen følgende:

“Vi er rigtig glade for at have fået endnu en dygtig specialist i huset, der besidder et personligt drive, de menneskelige kompetencer og bred faglig viden, der skal til for at indgå i et tæt knyttet team af kollegaer”

Jeanette Louise Mandal Byberg får ansvar for at rådgive kunder om Facebook- og Instagram- annoncering, hvortil udarbejdelse og eksekvering af roadmaps og strategier hører blandt arbejdsopgaverne. Derudover vil stillingens ansvarsområder inkludere at analysere brugeradfærd og optimere annonceringsmulighederne løbende med den givne kundes overordnede målsætning for øje.

Jeanette Louise Mandal Byberg kommer desuden fra en stilling som Social Media Associate hos Kleresca, hvor hun var ansvarlig for virksomhedens sociale mediaplatforme både organic, paid og community management.

Hun har erfaring med strategiplanlægning og – eksekvering, og kommer derudover også med viden om restriktioner inden for medicinalindustrien på både lokalt og globalt plan.

Af uddannelsesmæssig baggrund holder hun en cand.ling.merc. i Corporate Communication fra Aarhus universitet.