Christian Grandjean har arbejdet bredt med strategisk og praktisk kommunikation siden 1992. Kodeordet for Christian Grandjeans karriere er at sætte kommunikationsbarren højt.
Det gør han ved at fokusere på, hvilken forretningsmæssig udfordring kommunikationsindsatsen skal løse. Tilgangen har indtil nu ført Christian Grandjean vidt omkring i kommunikationsbranchen – både på rådgiversiden og hos store danske og internationale virksomheder som Carlsberg og DSB.
Udover et travlt arbejdsliv i kommunikationsbranchen holder Christian oplæg på uddannelsesinstitutioner, er censor ved de erhvervsøkonomiske uddannelser samt initiativtager til Communication Academy i Dansk Kommunikationsforening – endnu et eksempel på Christian Grandjeans arbejde for at udvikle branchen og sikre fokus på et højt fagligt niveau.
Christian Grandjean er uddannet Cand. Mag. fra Københavns Universitet og privat er han gift med Birgitte Grandjean. Sammen har de tre voksne børn.