Pentia får tre nye profiler

Lars Ismiris, Kasper Greve og Nikolaj Bo Christensen er de tre nye profiler hos Pentia.

Tre rådgivningsprofiler er startet hos det uafhængige digitale konsulenthus Pentia. Sammen skal trioen rådgive og hjælpe Pentias kunder med bl.a. digital transformation og forretningsudvikling.

Lars Ismiris er ansat som business development director. Han kommer fra en stilling som business director hos Egencia. Lars Ismiris er uddanet M.Sc. (cand.merc) i Economics and Marketing fra Copenhagen Business School.

Kasper Greve er ansat som client director. Han har en fortid hos Nodes og Think og er uddannet MA i Medievidenskab fra Københavns Universitet.

Nikolaj Bo Christensen er ansat som ny account manager. Han har de sidste par år været hos Mynewsdesk og har en bachelorgrad i International handel og markedsføring fra Copenhagen Business Academy.